HVAD KOMMER efter 'katastrofe'? FN's humanitære chef, Jan Egeland, får vanskeligt ved at finde ord, der slår til, næste gang han skal karakterisere situationen i Sudans Darfurregion. I sidste uge udtalte han, at situationen er gået fra at være »helt forfærdelig til at være katastrofal«. Problemet er ikke, at Egeland overdriver. »Katastrofal« er et velvalgt ord for de fortsatte overgreb på civile fra regeringsstøttede janjaweed-militser, den ikkeeksisterende sikkerhed i området, der betyder, at den humanitære bistand og fødevarehjælp kun kommer frem til halvdelen af de trængende, og den sudanske regerings kategoriske afvisning af FN-tropper på sudansk jord - og at alt dette sker efter en konflikt, der efterhånden har varet i tre et halvt år, fordrevet mere end 2 millioner mennesker og slået 300.000 ihjel. BEGIVENHEDERNE i Sudan foregår i mere end én forstand i ly af, at verdens opmærksomhed for øjeblikket er rettet mod Mellemøsten. USA og Storbritannien har præsenteret et udkast til en FN-resolution, der kræver indsættelse af 17.000 fredsbevarende FN-soldater fra 1. januar 2007, men efterspørgslen efter FN-tropper, nu også til udstationering i Sydlibanon, gør, at det i praksis vil blive noget nær umuligt at opdrive så mange soldater. Dertil kommer, at den sudanske regering i solidaritet med et muslimsk broderfolk har erklæret, at den er »fast besluttet på at bekæmpe fremmede styrker, der bevæger sig ind i landet, ligesom Hizbollah har bekæmpet israelske styrker«. At både Kina og Rusland er imod en FN-resolution, der sætter deres olie- og våbeninteresser på spil, øger kun pessimismen. FN HAR HOLDT sig tilbage fra at kalde mordene på de 300.000 civile et 'folkedrab'. Lykkes det ikke ved hjælp af et folkeligt og politisk pres på EU's og FN's medlemslande at sikre en FN-styrke i Darfur, vil vi formentlig opleve, at efter katastrofe kommer folkedrab. Et forudsigeligt folkedrab.