Der har været utrolig langt mellem de gode nyheder fra Congo, siden landet blev selvstændigt i 1960. Først var der intern uro og et traumatisk mord på landets første premierminister. Derpå et mere end 30 år langt kleptokratisk diktatur under Mobutu Sese Seko og fra midten af 1990'erne en lang og meget blodig borgerkrig, der har kostet næsten 4 millioner mennesker livet. Ikke mindst i det lys er der grund til at glæde sig over søndagens valg, der forløb langt over forventning. Alene at afholde valget i det enorme og stærkt ufremkommelige centralafrikanske land var en uhyre logistisk præstation, og at valgdagen forløb fredeligt, var mere, end de fleste havde turdet håbe på. Men ganske som en svale ikke gør nogen sommer, gør valget ikke Congo til et fungerende eller levedygtigt demokrati. Et valg er ikke andet eller mere end et første spædt skridt i retning af demokrati. Umiddelbart forude venter offentliggørelsen af resultatet, der meget vel kan medføre uroligheder, hvis taberne ikke vil acceptere nederlaget. Derefter venter sammensætningen af regeringen, der, som Irak og Afghanistan illustrerer, formentlig mere vil afspejle pragmatiske overvejelser omkring de reelle magtstrukturer mellem de forskellige etniske grupper, end hvem befolkningen rent faktisk stemte på. Og så kommer opgaven med at få kontrol over landet og begynde at skabe en levedygtig stat og en demokratisk kultur med opposition, fri presse og respekt for loven. Hvilket er sin sag i et land på størrelse med Vesteuropa, hvor der stort set ikke er veje, hvor våben florerer overalt, og hvor mange års borgerkrig har efterladt mange sår og blodige regnskaber at udligne. Afghanistan har på deprimerende vis demonstreret, hvor hurtigt et succesrigt valg kan degenerere til en simrende borgerkrig, hvis ikke det internationale samfund sørger for at bistå regeringen og formår at løse den opgave at give borgerne et håb om en bedre fremtid. Så samtidig med at man glæder sig over, at Congo er kommet godt fra start, gælder det om at bevare interessen for og støtten til landet. Ellers kan valget hurtigt vise sig at være endnu en spildt chance.