PIA KJÆRSGAARD kræver tre ministre fyret, og, hold nu godt fast, der er en af dem, der ikke er konservativ. Til gengæld er det lidt uklart, hvilke katastrofer den pågældende - socialminister Eva Kjer Hansen (V) - egentlig er ansvarlig for. Men det kan vel også være lige meget. Partilederens krav har jo ikke noget med den politiske substans at gøre. Havde de det, havde det ikke været nødvendigt for partiledelsen før sommerferien at desavouere de ordførere i DF, der tog dén alvorligt. Nej, det drejer sig om at konkretisere den strategi om uhæmmet markeringspolitik, som Kristian Thulesen Dahl for nylig gjorde rede for her i spalterne. Herfra kan vi kun opmuntre Pia Kjærsgaard til at fortsætte i samme spor. Spørgsmålet er, om hun ikke skulle forlange seks hoveder på et fad, før statsministeren kommer hjem fra sommerferien. Så kan han jo stadig fremstå som stærk mand, selv om han kun fyrer de tre ... DEN POLITISKE strategi, som Dansk Folkeparti er ved at lægge sig fast på, indebærer en stadig mere åben krig med de konservative. Mange vil måske fristes til en primitiv udlægning: Hvis Dansk Folkeparti på et tidspunkt selv skal til taburetterne, så er der jo nogle andre, der skal verfes af dem. Men vi ser mere positivt på det: En mere aggressiv kurs over for regeringen i almindelighed og de konservative i særdeleshed er da en rigtig god idé. Af flere grunde. For det første vil den holde liv i den stigende frustration over Dansk Folkepartis hegemoniske position i dansk politik, som Muhammedkrisen gjorde synlig for så mange i både V- og K-baglandet. For det andet vil den gøre det indlysende alternativ til den nuværende konstellation - VKR - til en endnu mere attraktiv mulighed for reformorienterede borgerlige. Og for det tredje vil den udstille, hvor lidt substans billedet af Dansk Folkeparti som et ansvarligt og moderat parti, der sjældent overspiller sine kort, efterhånden har. Og endelig vil strategien tydeliggøre, hvad der er forudsætningen for, at Dansk Folkeparti kan få det, som det vil have det, efter næste valg: 90 mandater alene til V og DF. Mon ikke håbet om, at Danmark igen en dag bliver regeret fra - eller i det mindste hen over - midten, dermed får maksimale muligheder? Tak, Pia Kjærsgaard. Kræv endelig noget mere.