HER PÅ Organet for Politisk Korrekthed forstår vi så udmærket, at Pia Kjærsgaard (DF) for et par dage siden i Berlingske Tidende gjorde voldsomme ophævelser over, at avisen i en leder har kaldt Dansk Sprognævns udtalelser om, hvorvidt 'kvindelig omskæring' rettelig bør kaldes 'kønslemlæstelse' og ordet 'æresdrab' erstattes med 'familielikvidering', for 'politisk korrekte'. Vi er nemlig meget enige med hende. Hvad ligner det at kalde noget, som Dansk Folkepartis leder kan erklære sig fuldt enig i, for 'politisk korrekt'? Pia Kjærsgaard, og med hende regeringen, har brugt mange år på at få slået 'politisk korrekthed' fast som et skældsord - en betegnelse, der uden nærmere argumentation dømmer modstanderen ude. De politisk korrekte kan man jo ikke have andet end medlidenhed med og foragt tilovers for; så naive, godtroende, multikulturelle og tolerante som de er. Og så kommer Berlingske Tidende og kalder Pia Kjærsgaards holdninger for 'politisk korrekte'. Hvad skal man snart tro? DET ER nok værd at gå tilbage til begyndelsen og søge kompetent vejledning - hos Dansk Sprognævn - som i en artikel om 'politisk korrekthed' opgiver, at dette var en retning eller bevægelse, der oprindelig opstod i USA, og ifølge hvilken det er vigtigt at beskytte mennesker, især farvede, handikappede, homoseksuelle og kvinder, mod ringeagt og overgreb. Denne forklaring burde udrydde al tvivl. Ingen vil vel beskylde Dansk Folkeparti for at abonnere på ovenstående. Det er altså heldigvis beviseligt, at det må være sommervarmen, der har fået Berlingske Tidende til at forvirre begreberne og tro, at fordi flertallet er enige om at mene det samme, så bliver det politisk korrekt - eller blot korrekt. DER ER god grund til at holde hovedet koldt. Det er fortsat både politisk korrekt og helt almindeligt rigtigt at beskytte mindretal mod den forhånelse af de svage, et indadvendt og selvtilstrækkeligt flertal synes at have behov for at stive sig selv af med. Således viser de svage sig endnu en gang som stærke, og de stærke viser deres svaghed.