Klog ungdom

Lyt til artiklen

HVOR Børsen har store annoncetillæg om 'den tredje bolig' (den, 'man' nu har friværdi til at anskaffe sig i udlandet, ud over huset og sommerhuset i Danmark), og hvor internationale modehuse som Hermès må udvide lokaliteterne på Strøget for at få plads til deres tasker i 40.000-kroners klassen, kan man da heldigvis glæde sig over, hvor sundt og umaterialistisk ungdommen opfører sig, når den vælger sit fremtidige indkomstgrundlag. i arabisk, tyrkisk, religionsvidenskab, filosofi og etnografi har så stærk en søgning, som tilfældet er i år, er det en klar indikation af, at de unge følger med i samfundsdebatten, er interesserede i substans, tager bestik af fremtidens globale arbejdsmarked og frem for alt har et ønske om at kunne forstå og kommunikere med den verden, de lever i. At teologi til gengæld taber terræn, er ikke overraskende, men demonstrerer blot, at de unge interesserer sig for religion i bred forstand. Det er tilmed en opmuntrende tendens, fordi den afspejler, at de unge, midt i den nationale selvfedme og værdikamp, ikke har lyst til blot at grave sig ned i den folkekirkelige kristendom i en søgen efter deres egen kulturarv, men vil vide noget om andre og deres kulturarv og værdier. Måske er vi i virkeligheden vidne til en ungdom, der tror på noget så kættersk, som at vejen til at kende sig selv går gennem andre. I så fald er der tale om et markant modsvar til den herskende kanonideologi og dens iboende overbevisning om egen dansk fortræffelighed. FLESTE af nutidens unge er valget af studium formentlig en afvejning af interesse, selvrealisering og fornuft. De nye studerendes fravalg af fag som datalogi tyder på, at en garanteret udsigt til høje lønninger i it-branchen ikke nødvendigvis er et trækplaster. Om der ligefrem, som nogle studiechefer mener, er tale om en mere eller mindre fælles reaktion på det materielle og pengefikserede samfund, er vanskeligt at afgøre. Det kunne jo også være, at de unges stærke interesse for 'værdistudier' skyldes en tryg forvisning om, at den økonomiske side af livet er sikret af såvel den første og anden som den tredje bolig, de står til at arve. Uanset årsagen er resultatet positivt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her