Seksuel kulturformidling. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Danmark havde fået en ny organisation, der som en del af integrationsarbejdet ville til at formidle dansk seksualkultur til udlændinge. Seksuel kulturformidling er imidlertid et datterselskab under Ekstra Bladet, som i tidens ånd er ved at flytte massageannoncerne ud på nettet og samtidig har tilbudt læserne anmeldelser af prostituerede, som man kunne finde annoncer for på den tilhørende hjemmeside. Anmeldelserne er en idé, der er fundet hos mandebladet Rapport, hvor også den anonyme anmelder tidligere har udfoldet sig. Fra at være fastansat prostitueret på Rapport har Ekstra Bladet betalt ham for at have sex med kvinder. I en vis forstand er der måske faktisk tale om kulturformidling til kvinder, der ikke har det ringeste kendskab til dansk kultur. Nemlig de kvinder fra Østeuropa, Asien og Latinamerika, som handles på det globale kvindemarked og kommer til Danmark under falske forudsætninger. Dem skønnes der at være omtrent 2.500 af i Danmark for øjeblikket, og de udgør således halvdelen af alle Danmarks prostituerede. Og her indskriver Ekstra Bladets praksis sig i den lange tradition for at vurdere mennesker som varer og intet andet. Ligesom slavehandlerne i sin tid bedømte de afrikanske slaver på, om de havde gode tænder, stærke ben og var medgørlige, har Ekstra Bladet vurderet, om vore dages slaver har gode hofter, kan lide at gå til den og ikke brokker sig. Ekstra Bladet regner kvinder for undermennesker, der er til rådighed som en gryde suppe, man stikker skeen i for at smage, om den er for salt. Skulle de udenlandske kvinder være i tvivl om, hvad det er, de er havnet i, har Ekstra Bladet kunnet give dem en indføring i det hyggelige danske samfunds kvindesyn og seksualmoral. Men så blev der ballade om sagen. Dermed fik den bizarre kulturformidling en brat ende i går, da Ekstra Bladet besluttede at sætte en stopper for anmeldelserne med den begrundelse, at de blev opfattet som »unødigt krænkende«. Den vurdering kunne Ekstra Bladet åbenbart ikke komme frem til ved egen hjælp. Dermed illustrerer Ekstra Bladets praksis en af de ting, vi alle lærte af Muhammedsagen. Ytringsfriheden medfører som al anden frihed et ansvar. I dette tilfælde ansvaret for, hvad man siger og skriver. Det ansvar har en ansvarshavende redaktør i henhold til presseloven og sin egen samvittighed. Samvittighedsløs menneskeforagt i lummer indpakning er til nul kokkehuer. Det lærte Ekstra Bladets redaktør i går.