Økonomisk succeshistorie. Der findes ikke så mange andre ord for den udvikling, Vietnam har været igennem de seneste 15 år, efter at det kommunistiske styre åbnede for markedsliberalisering og strukturreformer. Som beskrevet i den seneste uges artikler i avisen er fattigdom for vietnamesere ved at være en by i Afrika. Det rejser to store spørgsmål for Danmark som donorland: Hvor længe skal man fortsætte den danske bistand til Vietnam, og hvordan kan man anvende erfaringerne fra Vietnam i andre modtagerlande? Danmarks program i Vietnam retter sig primært mod erhvervslivets udvikling. Det har hidtil været en fornuftig disposition, eftersom det kommunistiske partis reformvilje stort set har begrænset sig til økonomien. Politiske reformer sker imidlertid stadig i et tempo, der lader meget tilbage at ønske, og det er derfor forholdsvis ligetil, at Danmark i de kommende år ikke opgiver sin bistand til Vietnam, men giver den et mere politisk og rettighedsbaseret fokus, der kan være med til at sikre demokratiseringen af det vietnamesiske samfund. Erfaringsoverførslen fra Vietnam til Afrika, der modtager størstedelen af den danske bistand, og hvor det er vanskeligt at få øje på fremskridtene, er imidlertid knap så ligetil. Da Vietnam i 1986 besluttede at gå i en markedsøkonomisk retning, havde landet allerede en samfundsstruktur, en administration og en uddannet befolkning - tre hjørnestene, som stort set er ikkeeksisterende i Afrika. Det vietnamesiske kommunistparti har helt efter bogen haft et højere ideologisk mål med sit samfund, hvilket ikke kunne nås uden folket. Tvungen skolegang har således været en selvfølge, og netop den relativt veluddannede arbejdskraft er sammen med de lave lønninger og en stabil politisk situation Vietnams vigtigste konkurrenceparametre. I Afrika har skiftende despoter, også dem, der for et syns skyld har dækket sig ind under socialismen, ikke haft stort andet i tankerne, end hvad de kunne få skrabet sammen til sig selv. De har hverken haft behov for folket eller fungerende samfundsstrukturer. Den vigtigste bistandsfaglige og -politiske erfaring fra Vietnam består derfor i, at bistandsmidlerne bruges bedst til at opbygge strukturer og kapacitet, der udgør de nødvendige rammer for et lands politiske og økonomiske udvikling.