Hvem nyder ikke af og til at tage de gamle lp-plader eller cd'er frem og genhøre lyden af sin ungdom? Hvad enten det er The Mills Brothers, The Mamas and the Papas eller Massive Attack, der får minderne om sommerafteners deliriske danse og dufte til at blomstre, så kan det kun lade sig gøre, fordi musikindustriens parter blev enige om nogle helt klare almene standarder for, hvordan musikken skulle lagres og afspilles på de respektive medier. I dag er musikken ikke længere bundet til få standardiserede medier som spolebånd, kassettebånd, lp'er og cd'er. Internet har muliggjort, at man kan downloade musik i et utal af digitale formater. Man kan købe en sang hos TDC og afspille den på sin computer, men ikke på sin digitale Sony Walkman eller Apples iPod. De store hardwarefabrikanter har hver deres digitale format, der sikrer imod, at man ulovligt videredistribuerer musikken. Det er fair nok, for så vidt at det sætter en prop i den ulovlige kopiering og beskytter kunstnernes ophavsrettigheder. Men det er ikke sjovt for de forbrugere, der risikerer at måtte være bundet til en bestemt type afspiller, som der ikke er nogen garanti for også bliver produceret om bare få år. Og så er musiksamlingen tabt, hvis afspilleren går i stykker. Apples iTunes er den største udbyder af musik på nettet, og det er denne tjeneste, som forbrugerombudsmænd i Danmark, Sverige og Norge nu spørger til lovligheden af. For har man en gang købt et nummer via iTunes, kan man i al fremtid kun høre det over en Apple-afspiller. På den ene side skal afspillerproducenter have ret til at beskytte deres indholdsproducenter ved hjælp af en kopisikring, men hvis de får monopolagtig status, bliver det et problem. Dilemmaet er: Skal man have fælles standarder, som man havde på de analoge vinylplader og på cd med fare for nem adgang til kopiering, eller skal man have stærke kopisikringer med risiko for, at ens musiksamling hurtigt bliver utilgængelig? Dybest set burde man som forbruger slet ikke være afhængig af formatet. Det er jo musikken, man er interesseret i, ikke dens aktuelle lagringsmedie. Når man betaler for musik, burde det kun være retten til at afspille det, man købte.