LEDEREN AF fangelejren i Guantánamo, kontreadmiral Henry Harris, var ikke sen til at have en mening om de tre selvmord i lejren, som blev opdaget lørdag morgen. »Det er en nøje planlagt hændelse, ikke en spontan hændelse. Det er et led i den asymmetriske (eller rettere: diffuse) krigsførelse mod os«. Og han tilføjede bittert: »De har ingen respekt for menneskeliv«. Måske kan man høre, at Guantánamo i hans optik bør blive liggende, hvor den ligger, og at de 460 fanger, som opholder sig der i en tilstand af retsløshed, bør forblive retsløse, til døden udfrier dem. End ikke præsident Bush kunne få samme ord over læberne. Selvfølgelig var selvmordene et PR-stunt, men præsidenten udtrykte dog »alvorlig bekymring« over dødsfaldene. De tre selvmordere, to saudiarabere og en yemenit, efterlod afskedsbreve, men hvad der står i dem, ved vi ikke. en reaktion, som afspejler dyb bekymring og agtelse for den handling, det er at tage livet af sig selv. Det er somme tider den allersidste udvej, et menneske kan have, når alle andre udveje er lukkede. På Guantánamo er det ikke let at begå selvmord. Skulle man f.eks. holde op med at spise - det er der fanger, der har prøvet - træder myndighederne til med medicinsk tvangsfodring. STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen er på besøg i USA for tiden og har vundet en smule respekt ved sin holdning til Guantánamo. Ikke blot FN, Tysklands kansler Angela Merkel, premierminister Tony Blair, og den svenske regering naturligvis, har anbefalet, at Guantánamo lukker og slukker. - nu er omsider også den solidariske danske krigsstøtte kommet på den gode idé. Det må give stof til eftertanke. Måske var det det, der stod i afskedsbrevene: Luk dette fangehul, som dementerer al tale om USA på demokratiets side. De døde kan ikke optræde på CNN. Selv da de var i live var deres handlemuligheder begrænsede.år Guantánamo en dag lukker, er de glemte tal i statistikken.