En 'uhellig alliance' er det blevet kaldt, at afrikanske og muslimske lande i sidste uge gik sammen med Vatikanet for at alliere sig med USA om en FN-sluterklæring om fremtidens globale aids-indsats. Der er imidlertid rettelig tale om en 'hellig alliance', som nu, 25 år efter at aids blev opdaget som en mystisk virus, der ramte homoseksuelle mænd i Californien, stadig nægter at nævne tingene ved deres rette navn. Det er mildest talt forstemmende, at det i 2006 ikke er muligt at nævne, at homoseksuelle mænd, prostituerede og narkomaner løber en særlig risiko og derfor bør ydes ekstra beskyttelse. De tre kategorier måtte tilsløres som 'sårbare grupper'. Da Vatikanet for nylig lod hvid røg slippe ud om, at den katolske kirke måske og engang i fremtiden ville tage en ny politik i anvendelse, der anerkender kondomets opfindelse og nytteværdi, var det en stor nyhed. Og med rette, for skulle det komme dertil, vil det betyde, at verdens katolikker med pavens velsignelse vil kunne skifte afholdenhed ud med kondom for at beskytte sig mod aids. (Ikke mod børn - så vidt er det dog ikke kommet). Et sådant skift vil formentlig betyde mere for udviklingen i antallet af hiv-smittede end mange af de kræfter, der i dag bruges på at bekæmpe sygdommen. Sidste uges FN-møde i New York gjorde status over den globale aids-situation og kunne konstatere, at smitteraten for første gang synes at være faldende, og at omkring 40 millioner mennesker lever med sygdommen. Ligeledes er det en kendsgerning, at der endnu ikke er fundet en aids-vaccine, og at medicin, der forlænger patienters liv betydeligt, kun er til rådighed for halvdelen af alle smittede. På nær nogle enkelte lyspunkter er det stadig den sydlige del af Afrika, der har de mest alarmerende tal, men også i Østeuropa og i Asien stiger antallet af smittede. På trods af problemets omfang kunne man i New York ikke blive enige om at forpligte sig til at betale, hvad det koster at behandle og forebygge aids i de næste 5 år. Og penge skal der til. Men selv penge slår ikke til over for uvidenhed - og slet ikke over for politiske og kirkelige lederes bevidste og aktive forsøg på at fastholde mennesker i uvidenhed. Det er den sørgelige konklusion 25 år og 25 millioner dødsfald senere, og derfor er opgaven stadig enorm.