DE SENESTE dages oplysninger om amerikanske drab på uskyldige irakere er forfærdende - men ikke overraskende. De amerikanske forbrydelser kan naturligvis på ingen måde retfærdiggøres. Det er da også derfor, de undersøges af de amerikanske myndigheder - i hvert fald i de tilfælde, hvor etablerede vestlige medier har afsløret eller dokumenteret deres eksistens. Men hvor afskyvækkende og fordømmelsesværdige de end er, så udgør sådanne mord kun en lille del af de tab af uskyldige menneskeliv, som de udenlandske styrker påfører den irakiske befolkning. Når man fører krig på de vilkår og på det grundlag, som amerikanere, briter, danskere og en række andre lande gør det i Irak, så påtager man sig et stadig større ansvar for den ulykkelige udvikling i landet. Det er rigtigt, at de udenlandske styrker er oppe imod oprørere, der ofte bruger ekstreme, terroristiske metoder, herunder selvmordsbombere. Det er også rigtigt, at den folkevalgte irakiske regering ikke har bedt de udenlandske styrker om at forlade landet. Den markerer dog stadig mere tydeligt sin frustration, ikke bare over de fejl og forbrydelser, der lige nu er i fokus, men over den realitet, at den eneste reelle kontrol med styrkernes adfærd hidrører fra vestlige, især amerikanske medier. De irakiske myndigheder har hverken troværdighed eller autoritet til at holde styr på den amerikanske hær. PÅ GRUND af det tvivlsomme krigsgrundlag og på grund af de mange fejl, der er begået, bliver det moralske og politiske grundlag for amerikanernes - og dermed vores - tilstedeværelse i landet stadig mere skrøbeligt. Kun håbet om at give irakerne en bedre fremtid kan retfærdiggøre den nuværende indsats. Det håb ser stadig mere skrøbeligt ud. Af samme grund bruges en mere defensiv begrundelse stadig mere både i USA og i Danmark: Vi er der for at forhindre en endnu værre borgerkrig og en endnu mere udbredt vold end den, vi ser nu. Men ligesom det ikke er ligegyldigt, om mennesker dræbes med forsæt eller i selvforsvar, så er det heller ikke ligegyldigt, om irakerne dræbes af amerikanerne og andre udlændinge eller af hinanden. Det er ikke ligegyldigt moralsk, og det er heller ikke ligegyldigt politisk. Den forråelse af den amerikanske adfærd, som både Abu Ghraib, Guantánamo og massakrerne i Irak er udtryk for, er ikke bare en belastning for vores fælles tilstedeværelse i Irak. Den er en trussel mod USA's legitimitet og handlemuligheder i det internationale samfund og som sådan et alvorligt problem for os alle.