DEBAT ER demokratiets livsnerve. Så langt er alle enige, men for at det skal kunne fungere ordentligt, skal magthaverne, det vil især sige regeringen, kunne kigges i kortene og drages til ansvar. Og her har de senere år vist, at den danske demokratiske model har nogle mangler. Når man som den nuværende regering har et fasttømret folketingsflertal bag sig, er det, som statsminister Anders Fogh Rasmussen har demonstreret, en forholdsvis smal sag at lukke debatter om uønskede emner. Man nægter bare at udtale sig og afviser enhver undersøgelse af beslutningsgangen, så er Folketinget sat skakmat. Den strategi har statsministeren med held forfulgt i både Irakkrigen og Muhammedsagen, der på trods af deres uhyre vidtgående betydning for Danmark og oppositionens ihærdige indsats er næsten forsvundet fra den offentlige debat. For at løse den gordiske knude og styrke den folkelige kontrol har SF derfor med inspiration fra Tyskland og USA foreslået, at der oprettes en egentlig høringsinstans, som kan aktiveres af et større folketingsmindretal. FORSLAGET ER blevet positivt modtaget af både Socialdemokraterne og de radikale. Og tænkte regeringen lidt længere frem, burde den også tage konstruktivt imod det. Er der én uomtvistelig lektie at drage af den politiske historie, er det nemlig, at magten skifter side. På et tidspunkt ude i horisonten vil også V og K befinde sig på oppositionsbænkene og vil kunne drage fordel af en sådan instans. På lidt længere sigt er det derfor i alles - ikke mindst samfundets - interesse, at Folketinget får en mekanisme, som giver oppositionen mulighed for at kræve en reel høring af vigtige sager. Hvordan en sådan instans nærmere skal indrettes, vil selvsagt være op til forhandling, men med inspiration i grundloven er et nærliggende udgangspunkt, at der skal 60 folketingsmedlemmer til at aktivere den. Som det kendes fra USA, bør den have både en vidtrækkende ret til aktindsigt og bemyndigelse til at kræve både ministre og topembedsmænd afhørt under vidneansvar. Egentlig dømmende magt bør derimod stadig være forbeholdt domstolene, og ingen bør af samme grund kunne tvinges til at afgive forklaring mod sig selv om strafbare forhold.