FRANKRIGS indenrigsminister, Nicolas Sarkozy, må erkende, at princippet om at give med den ene hånd og tage med den anden ikke altid er en vellykket strategi over for fremmede stater. Sarkozy begav sig ud på en rundtur i det frankofone Afrika bevæbnet med en ny immigrationslov i den ene hånd, hvis formål det er at gøre det vanskeligere for unge fra de tidligere franske kolonier at komme til Frankrig. Dem, der får lov til at komme i fremtiden, skal være veluddannede og til gavn for det franske samfund. I den anden hånd havde han et løfte om støtte til at sikre landenes grænser, så der ikke i fremtiden slipper så mange immigranter ud. For retfærdighedens skyld skal det nævnes, at der også var lidt ekstra penge til opbygning af statsapparaterne i Mali, Benin, Senegal og Mauretanien. I SARKOZYS fodspor fulgte spanske embedsmænd udsendt af den spanske regering for at tale et alvorsord med selv samme regeringer plus et antal flere om selv samme problem. Spanien har i den forgangne uge modtaget flere end 1.600 immigranter, de fleste er ankommet i både til De Kanariske Øer fra lande så fjernt som Senegal og Gambia på Afrikas vestkyst. Allerede fem måneder inde i 2006 har Spanien modtaget 6.900 immigranter - en markant stigning i forhold til sidste år, hvor der kom 4.751. Ud over at sende diplomater til Afrika har den spanske regering taget militæret i brug og har indsat militærfly og skibe for på den måde at øge overvågningen af de spanske kyster. SÅ LÆNGE europæiske lande som Frankrig og Spanien bliver ved med at behandle de afrikanske lande ud fra en del og hersk-logik og tror, at de kan løse problemerne med illegal immigration på bilateral basis, er der sikkerhed for, at intet sker. EU-kommissionen har for længst forstået, at der må en samlet og omfattende europæisk politik til, for at man overhovedet skal gøre sig håb om at løse de kolossale udfordringer som den illegale immigration er et udtryk for. Det er derfor glædeligt, at EU-kommissionens formand, portugiseren Jose Manuel Barroso, har gjort netop denne sag til en topprioritet og er på vej med forslag til fælles regelsæt inden for indvandrings- og asylområdet, samtidig med at der lægges op til et langt større samarbejde mellem EU og Afrika om disse spørgsmål. Men Barroso mangler stadig at overbevise medlemslandene, deriblandt ikke mindst Danmark, om, at denne diskussion skal foregå inden for en multilateral ramme, der sikrer en ligeværdighed mellem Afrika og Europa og frem for alt en anstændig politik, der ikke tager med begge hænder.