DET RUSSISKE regimes censur om Tjetjenien og omfattende restriktioner imod journalisters og fotografers arbejde i den krigshærgede republik virker efter hensigten. Der kommer uendelig lidt ud om det helvede på jord, som den tjetjenske civilbefolkning stadig lever i. De manglende billeder fra deres virkelighed efterlader det indtryk, at situationen er »normaliseret«, som Kreml hævder. Men civile behandles stadig som undermennesker, der kan udslettes straffrit, fordi omverdenen bare ser den anden vej. Men der er billeder og skriftlig dokumentation for Europas længst varende menneskerettighedskatastrofe i nyere tid. Et rystende udpluk af billederne vises på en fotoudstilling, der åbnede i Posthus Teatrets lokaler i København i går, 'Tjetjenien - den endelige løsning'. Titlen henviser til den nazistiske 'Endlösung', udryddelse af jøderne. SIDEN DEN FØRSTE Tjetjenienkrig i nyere tid startede i 1994, har den kostet over 200.000 livet, heraf langt de fleste civile tjetjenere. Almindelige mennesker dræbt af bomber, miner, vilkårlige likvideringer og under såkaldte satjistki, udrensningsaktioner. »Satjistka betyder mord, plyndringer. Ingen er længere overraskede, når soldater ved højlys dag bryder ind i hjem, hvor der stadig er noget tilbage at stjæle. Og folk forsvinder«, siger Oleg Orlov, leder af den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial i en tekst til billeder, der er svære at se på. En ung mand såres under et angreb på en landsby. Soldater slæber ham ud af hospitalet, for hvis han er såret, må han være oprører, hævder de. Siden findes hans lig smidt i landsbyens udkant. De fleste tjetjenske familier har den slags historier at fortælle. Russiske styrker lader deres forgæves kamp for at udslette alle oprørere gå ud over de civile. Der er terrorister, som bør bekæmpes, men russisk statsterrorisme er ikke vejen. Hovedstaden Grosnij og landsbyerne bombes ikke længere, men folkemordslignende udslettelse og ydmygelse af civile fortsætter under en korrupt bøddel, ministerpræsident Ramsan Kadyrov, som Moskva har sat til at gøre så meget som muligt af det beskidte arbejde. Den uendelige krig er ikke blot en blodig skamplet på Putins regime. Den er en skamplet for især et Europa, der i sin uhellige alliance med Putin vender ryggen til et lille europæisk folk.