EN AF DE mest perspektivrige sider af EU er den effekt, unionen af 25 europæiske lande har på sine omgivelser. EU udgør både en model, en magnet og en belønning for lande, der kæmper for at blive fuldt udviklede demokratier, retsstater og sunde økonomier. Man kan sammenligne EU's rolle i forhold til det øvrige Europa med USA's historiske tilbud til nye indvandrere: Kom her, lev op til vores krav og bliv ligeværdige borgere i et frit samfund. Tilbuddet er her henvendt til hele lande, og det er i sin kerne uhyre generøst: Kan man måske forestille sig, at USA i overskuelig fremtid vil give ligeberettiget politisk indflydelse til Mexico eller Canada, lande, som det ellers har vidtgående frihandelsaftaler med? Men netop fordi tilbuddet om medlemskab er så stærkt og generøst, bør det bruges med omtanke. Alle de krav, der kan stilles på vejen til medlemskab, gælder selvfølgelig stadig, når man er kommet ind i varmen. Men i praksis er det sværere at håndhæve normerne over for et ligeberettiget medlem af klubben end over for en ansøger. Bliver det nødvendigt, kan det koste kriser og blokeringer i samarbejdet. DET ER derfor ikke nogen formalitet at lukke to nye medlemslande - Bulgarien og Rumænien - ind i EU 1. januar 2007. Det kniber nemlig for dem med at leve op til kravene. Som det fremgår af dagens avis, har begge lande problemer med korruption, kriminalitet og ineffektiv retspleje. Både regeringerne og mange andre i de to lande siger, at en udskydelse vil straffe de forkerte og skuffe de gode kræfter. Men forudsætningen for medlemskab er nu engang ikke kun god vilje, men konkrete og troværdige resultater. Der er også en anden grund til, at EU ikke skal lukke øjnene for åbenlyse problemer. Bag Bulgarien og Rumænien venter Tyrkiet. Tyrkiet er med rette kandidat til medlemskab, og på det rigtige tidspunkt bør Tyrkiet være en lige så velkommen del af EU som de to aktuelle lande. Men den saglige og politiske realitet er, at der ikke vil blive slækket på kravene over for Tyrkiet. Ja, risikoen for, at der lægges usaglige krav oveni fra EU's side, er desværre til stede. Også i det lys er det vigtigt, at EU demonstrerer, at det ikke arbejder efter dobbeltstandarder. En udskydelse af bulgarsk og rumænsk medlemskab er ikke verdens undergang - hverken for dem eller os. Hvis den er sagligt begrundet, vil en sådan beslutning blot understrege, hvor stort perspektivet i et EU-medlemskab egentlig er.