Eu befinder sig i en tænkepause. Det betyder ikke, sådan som man ind imellem får fornemmelsen af, en pause fra at tænke. Det franske og hollandske nej til den foreslåede ny forfatning kan hverken være grund til ikke at udvikle fællesskabet, hvor det er nyttigt, eller til at imødekomme den udbredte skepsis over for unionens demokratiske forankring. I dagens Kronik fremsætter et ellers ganske umage par - den tidligere generalsekretær for EU's ministerråd Niels Ersbøll og årtiers politiske frontfigur i dansk EU-opposition, Jens-Peter Bonde - derfor en serie indlysende forslag til et umiddelbart bedre EU. Ersbøll & Bonde foreslår, at ministerrådet går over til at holde åbne møder. Det vil, som de to garvede modsætninger i EU-politikken skriver, være et godt signal at sende til borgerne. De foreslår også, hvad der burde være sket for længst, at det skal være offentligt tilgængeligt, hvem der deltager i EU-kommissionens 3.000 arbejdsgrupper, som har stor indflydelse på tilblivelsen af EU's love og regler. Det er svært at finde et acceptabelt argument imod denne demokratiske nødvendighed. Lige så naturligt vil det være, at høringssvar fra disse specialistgrupper bliver offentligt tilgængelige. Ersbøll & Bonde foreslår desuden, at også Folketingets Europaudvalg går over til i princippet at holde åbne møder, så offentligheden - det vil sige vælgerne - får mulighed for at følge den konkrete debat om udformningen af dansk EU-politik. De to skribenter har i denne uge faktisk fået opfyldt et gammelt fælles ønske om, at kommissionen fremover vil sende alle sine lovforslag til høring i de nationale parlamenter, før de går videre til Europaparlamentet og ministerrådet. Fornuftig snak. Det vil gøre det enklere at få en tidlig afklaring af nærhedsprincippet, altså om det overhovedet er nødvendigt med en fælles EU-lovgivning - eller om de nationale parlamenter bør tage sig af de pågældende spørgsmål. Bonde og Ersbølls forslag giver i sig selv mening. De er også gode påmindelser om, at vores statsminister kan tage til næste EU-topmøde i Bruxelles med konkrete bud på en demokratisering af EU's beslutningsproces. EU-toppen kan frem for at hænge med hovedet oven på Frankrigs og Hollands nejafstemninger udmærket imødekomme den berettigede efterlysning af større åbenhed og demokratisk tradition i EU-systemet på det eksisterende traktatgrundlag.