Leder af<b>POLITIKEN</b>

Et frit land

Lyt til artiklen

HAVDE DE lys i vinduet i går aftes for at mindes Danmarks befrielse for 61 år siden? Det håber vi. Nazismens nederlag og genrejsningen af Danmark som en fri og suveræn stat er værd at mindes og glæde sig over. Friheden og demokratiet bør aldrig tages for givet, og da vi modsat mange andre lande ikke har nogen selvstændigheds- eller nationaldag, er befrielsesdagen en kærkommen anledning. Men historien er ikke bare noget, man kan mindes. Man kan også tage ved lære af den. Og her et par generationer efter Anden Verdenskrigs afslutning kan man konstatere, at det har taget sin tid, når det gælder Danmark og danskernes mindre glorværdige rolle under krigen. Efter befrielsen lagde man så hurtigt som overhovedet muligt låg på alt, hvad der problematiserede Danmarks handlinger, hvad enten det gjaldt samarbejdspolitikken, Frikorps Danmarks indsats på Østfronten eller modstandsbevægelsens overgreb både under og efter besættelsen. Vigtige debatter, der først for alvor er kommet i gang i de senere år, hvor de har medvirket til en fornyet interesse for krigen og de vanskelige moralske valg, den påtvang nationen. AT DET er lykkedes, kan vi takke en gruppe målrettede historikere og journalister for. Danmark har en uhyre restriktiv arkivlov, langt mere restriktiv end de fleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, og overhovedet at få adgang til de relevante oplysninger om Anden Verdenskrig har krævet en stor indsats. Ikke mindst derfor var det en uventet god nyhed, at der under debatten om Dansk Institut for Internationale Studiers koldkrigsudredning i Folketinget tidligere på ugen viste sig et politisk flertal for at lempe på de strenge arkivregler. Den chance bør gribes så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan få gang i en oplyst debat omkring Danmarks politik under den kolde krig, mens hovedaktørerne stadig er i live og kan deltage. I et frit land bør der være højt nok til loftet til at føre sådanne debatter, også om så følsomme emner som nationens sikkerhed. Man kunne ønske, at samme erkendelse med tiden kunne friste regeringen til at vise mere åbenhed omkring beslutningsprocessen i forbindelse med Muhammedkrisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her