RIGSADVOKATEN HAR besluttet at rejse tiltale mod de to journalister på Berlingske Tidende, som i 2004 skrev en række artikler, der videregav fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Tiltalen kommer to år efter at efterretningsofficer i FE, Frank Søholm Grevil, brød sin tavshedspligt og lækkede klassificerede rapporter, der gjorde det klart for enhver, at FE's trusselsvurdering var blevet misbrugt politisk til at legitimere Irakkrigen. I mellemtiden er Grevil blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel for at have brudt sin tavshedspligt. LIGESOM Grevil aldrig burde have været idømt fængselsstraf for at have gjort det danske demokrati en tjeneste, burde der heller ikke være rejst sag mod de to journalister, som blot udførte deres arbejde, og til og med gjorde det på fornemste vis ved at forholde sig kritisk til grundlaget for en politisk beslutning om at gå i krig med Irak - en beslutning som oven i købet brød afgørende med hidtidig dansk udenrigspolitik. Hvis ikke det er en opgave for en fri presse i et demokratisk samfund, kan vi godt pakke alle principperne om presse- og ytringsfrihed sammen. Hverken Grevil eller de to journalister afslørede hemmeligheder eller satte statens eller borgernes sikkerhed på spil. Artiklerne videregav alene oplysninger, som allerede var frit tilgængelige på internettet. Rigsadvokatens beslutning er derfor overraskende og virker mildest talt besynderlig. Journalisterne er nemlig tiltalt efter straffelovens par.152 som handler om videregivelse af fortrolige oplysninger fra den offentlige forvaltning, men som udtrykkeligt undtager tilfælde, hvor dette er sket i 'berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse'. Det er første gang journalister tiltales efter denne paragraf, og sagen har derfor også stor principiel betydning. NÅR NU tiltalen er rejst, må man sætte sin lid til, at de juridiske eksperter har ret, når de påpeger, at der bør ske en frifindelse med henvisning til presse- og ytringsfriheden. Alt andet i en tid, hvor nye antiterrorlove forstærker behovet for en fri og kritisk presse, ville være dybt beklageligt. Journalisterne gjorde det, som enhver dygtig journalist ville have gjort i samme situation, og som de også bør gøre i fremtiden.