VIDENSKABSMINISTERIET har indgået udviklingskontrakter med universiteterne, som beskriver, hvad de skal forske i. Så er der ligesom styr på det, kunne man sige. Videnskabsminister Helge Sander (V) siger selv, at målet er at styre forskningen, og forklarer med sin jordbundne købmandslogik: Når universiteterne har fået penge til forskning, så skal de også opfylde mål, der passer med regeringens globaliseringsstrategi. Den snæversynede logik holder ikke en meter. Og klinger i betænkelig grad af et ekko fra regeringsflosklen: 'Noget for noget'. DER KAN gives mange grunde til, at Sanders styringsmani er uheldig. For det første er universiteter særlige institutioner, som skal holdes langt væk fra politisk styring. Det skal de selvfølgelig for at sikre, at der kan drives fri og kritisk forskning. For det andet har universiteterne netop fået styrkede bestyrelser og ledelser, hvad vi flere gange har rost på denne plads. Derfor ligner det ikke noget, at regeringen kort efter vikler dem ind i udviklingskontrakter, der binder universiteternes ledelser på hænder og fødder. For det tredje er forskning og nye landvindinger ikke noget, som kan specificeres på en smørrebrødsseddel eller gøres til en vare, som regeringen blot kan bestille til sit globaliseringsprojekt. Fri forskning og fri ideudvikling kræver netop frihed - og skal ikke presses ind i en 'noget for noget'-filosofi. Dette 'noget' bliver nemlig mindre, når det udsættes for specifikke krav. Det dræber forskernes kreativitet og lysten til at gå nye veje. DET MÅ være på sin plads at minde Sander om, at han ikke længere laver sponsoraftaler for Herning Cycle Club, som han tidligere i karrieren stod i spidsen for. Må vi ligeledes minde Sander om, at han er medlem af en regering, som kalder sig liberal. Det er historisk ironi med grumme undertoner, at universiteterne har beholdt store dele af deres frihed selv under centralistisksindede socialdemokratiske regeringer. Nu indskrænkes den frihed med regeringens ucharmerende blanding af bondesnuhed og styring med rå pengemagt. Vi skal vist være glade for, at elektriciteten blev opfundet, længe før der fandtes udviklingskontrakter.