Hvis Judas kan komme til ære og værdighed, så må der være håb for os alle. Og det sensationelle fund af 'Judasevangeliet' tyder klart på oprejsning for et af verdenshistoriens værste hadeobjekter. Han begik ikke forræderi, viser det sig nu. Han begik aktiv dødshjælp, for Jesus bad selv om det. Manden, som 'forrådte' frelseren med et kys og solgte ham for tredive sølvpenge, er egentlig altid blevet uretfærdigt behandlet i den kristne mytologi. Hvis ikke han havde sørget for at sende Jesus fra Herodes til Pilatus, var der jo aldrig blevet noget ud af hverken korsfæstelse eller opstandelse. Judas var nødvendig for påskefortællingen, hvad allerede Johannesevangeliet antyder med Jesu egne ord: »Hvad du gør, gør det snart«. Men i det nu opdukkede Judasevangelium er det aldeles klart: Jesus ønskede at blive befriet fra sit jordiske legeme, og derfor gik han til sin bedste ven, bemeldte Judas, og bad ham gøre det nødvendige. En vennetjeneste, altså - alt andet end forræderi. Så der er stof til helt ny forståelse af kristendommens grundfigurer i den papyrus, der nu er kommet for en dag. At papyrussens egen historie fra oversættelse og håndskrift i 200-tallet via mystiske klippehuler og amerikanske bankbokse til meget medieomtalt offentliggørelse her i 2000-tallet er lidt af et 'Da Vinci Mysterium' - alt dette siger naturligvis lige så meget om vor tid, som det siger om Jesu tid. Og der skal nok også mere end lidt pulveriseret papyrus og en god portion effektivt spindoktori fra National Geographic-koncernen til for for alvor at rette op på den megen dårlige presse, Judas har fået de seneste 2.000 år. Alligevel er det tankevækkende, at alverdens teologiske og tekstlige eksperter faktisk tillægger Judasevangeliet stor autenticitet. Dette viser først og fremmest, at de kendte og kanoniske evangelier i Det Ny Testamente kun repræsenterer et snævert udvalg af historier om - og fortolkninger af - hvad der måtte være foregået omkring Jesus og hans disciple. Men hvis man vover at læse både Judasevangeliet og det allerede kendte Thomasevangeliet med akkurat samme interesse som Matthæus, Markus, Lukas og Johannes (og der er ingen grund til andet), så er det ikke kun Judas, der får oprejsning, men i høj grad også Jesus. For alt det kendte og fornærmende hokuspokus fra jomfrufødsel til himmelfart bliver i disse fortrængte tekster trukket ned på jorden. Jesus var en stor mystiker, der prædikede, at Guds rige er inde i os selv, siger Judas og Thomas. Meget mere menneskeligt end alt det kristelige mirakelmageri. Man fristes til at sige god påske.