DEN BORGERLIGE tænketank Cepos har for én enkelt gangs skyld lanceret en god idé: Hvis regeringen vitterlig vil vedtage den foreliggende antiterrorpakke sammen med alliancepartneren Dansk Folkeparti - på trods af den forhastede tilblivelse og de mange kontroversielle indhug i frihedsrettighederne - bør der tilføjes en udløbsdato, der automatisk annullerer lovkomplekset efter et vist antal år. Dermed vil de mulige skadevirkninger trods alt begrænses tidsmæssigt. Generelt set er sådanne 'solnedgangsklausuler' dog ikke en god idé i et demokratisk retssamfund, hvor et nyt flertal altid har muligheden for at ændre reglerne. Ideelt set bør alle love være så tilstrækkeligt gennemtænkte, at de kan løbe ubegrænset, indtil der rejser sig et politisk krav om regelændringer. For hvis alle love var midlertidige, ville der hurtigt opstå en situation, hvor folk ville holde op med at respektere gældende lov - i bevidstheden om, at reglerne jo alligevel snart skulle laves om eller måske helt faldt bort. Ikke desto mindre kan der være specifikke situationer, hvor en udløbsdato på særligt kontroversielle lovgivningsinitiativer kan give mening - og om ikke andet er at foretrække frem for en tidløs lov. Og en sådan situation er netop opstået i forbindelse med VK-regeringens antiterrorpakke. UANSET OM der vil kunne opnås enighed om at tilføje en 'solnedgangsklausul' til antiterrorpakken, er der dog en række ufravigelige hensyn, som ingen bør gå på kompromis med: Først og fremmest at efterretningstjenesterne underlægges effektiv kontrol. Og dét synes desværre ikke at være tilfældet i dag - hvilket selv PET erkender og derfor nu forsøger at komme kritikerne i forkøbet med et forslag til nye regler for, hvordan tjenesten skal kigges over skulderen. Offentligheden kender imidlertid endnu ikke til disse nye kontrolmekanismer, og så længe omverdenen ikke har vished for, at PET rent faktisk vil kunne kontrolleres effektivt, bør den nye antiterrorpakke ikke vedtages. Jo flere beføjelser Politiets Efterretningstjeneste får, jo vigtigere bliver det, at såvel Folketinget som domstolssystemet kan føre løbende kontrol med efterforskningen. Ingen kan være tjent med, at efterretningstjenesterne omgærdes af konspirationsteorier, og derfor bør kontrolmekanismerne afklares, før PET får flere beføjelser til at kontrollere borgerne.