FOR MANGE latinamerikanere har USA været det eneste håb, og nu er der måske snart kun håbløsheden tilbage. I denne uge skal den amerikanske Kongres drøfte USA's fremtidige indvandringspolitik, og som det fremgik af gårsdagens avis, ønsker den amerikanske præsident, George W. Bush, og et flertal i Kongressen at gøre det vanskeligere at komme ind i USA. Med præsidentens og Kongressens forslag vil grænsekontrollen blive betydeligt skærpet. Samtidig er der lagt op til, at de latinamerikanere, som allerede er i USA, får lovlig opholdstilladelse i seks år. Forslaget står i stærk kontrast til Europas 'ikke se, ikke høre, ikke vide'-attitude. I denne tid er det højsæson for kæntringer af overfyldte både i Middelhavet. De døde skyller op på Sydeuropas kyster, og de heldige bliver sendt tilbage, hvor de kom fra, og prøver igen. De rigtig heldige forsvinder ubemærket og ret ubesværet ind på det europæiske arbejdsmarked, hvor der er stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft. Imens udstiller EU sin afmagt ved at satse på mere avanceret kontroludstyr og ved at opføre høje mure. Lige så synlige disse metoder er, lige så virkningsløse er de. DE EUROPÆISKE politikeres frygt for vælgernes reaktion blokerer for formuleringen af en rationel og positiv indvandringspolitik i EU. Det betyder som bekendt ikke, at der ikke sker en indvandring, blot at ingen kan drages til ansvar for den, bortset fra indvandrerne selv, som altid kan gøres til syndebukke. Ingen har tilsyneladende kvaler over, at de indvandrere, der gør det muligt for de europæiske forbrugere at købe billige grøntsager, at spise billigt på restauranterne, at få gjort billigt rent, lever i et vakuum uden rettigheder, uden status - og uden at betale skat. Eksisterende konventioner om migranters rettigheder udmærker sig ved, at ingen har ratificeret dem. Sidste års rapport om international migration fra en kommission nedsat af FN's generalsekretær Kofi Annan udkom i al ubemærkethed. Ingen stater har haft behov for at henlede opmærksomheden på, at de ikke er parate til seriøst at diskutere emnet, uanset at rapporten slår fast, at migration kun bliver et større problem i fremtiden. Indtil stater begynder at handle lige så rationelt som de mennesker, der søger en bedre tilværelse, sker der ingen fremskridt.