SKATTEMINISTER Kristian Jensen (V) var klar i mælet, da han for tre år siden i debatbogen 'Hurra for globaliseringen' forudså de politiske spændinger, som VK-regeringens tætte alliance med Dansk Folkeparti ville få: »Jo mere globale og internationale spørgsmål kommer til at præge den danske politiske dagsorden, desto mere vil Venstre og Dansk Folkeparti komme til at stå som repræsentanter for modstående synspunkter«, lød hans overraskende ærlige forudsigelse. Spådommen er i dag blevet virkelighed. Regeringens alliance med Dansk Folkeparti har vitterlig ført Venstre langt ud over det punkt, hvor den førte politik med nogen ret kan kaldes liberal, endsige international. Når de indre spændinger mellem Venstre og Dansk Folkeparti ikke træder tydeligere frem i debatten, skyldes det desværre, at næsten alle venstrepolitikere tier af taktiske hensyn og alt for ofte blot bider de antiliberale indrømmelser til Dansk Folkeparti i sig. Heller ikke Det Konservative Folkeparti har meget at være stolt af. Gang på gang får ønskerne fra Dansk Folkeparti førsteprioritet. Men heldigvis findes der andre borgerlige mennesker end dem, der repræsenterer Venstre og de konservative i Folketinget. Bestyrelsesformanden i Grundfos, Niels Due Jensen, lagde ikke fingrene imellem, da han i et interview i Børsen i går kritiserede VKO-alliancen: »Regeringens tætte parløb med Dansk Folkeparti skaber en polarisering og konfrontation i det danske samfund, som skader Danmarks renommé i udlandet i katastrofal grad«. INTERESSANT nok begrænsede Niels Due Jensen ikke sin kritik til regeringens fejlhåndteringer i Muhammedsagen, men fokuserede også på Dansk Folkepartis uheldige rolle i de senere års manglende bevillinger til offentlig forskning. Den barske kendsgerning er nemlig, at Danmark har tabt afgørende terræn for hver eneste finanslov, VK-regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Skævvridningen af regeringens politik har derfor ikke kun negative konsekvenser på den udenrigspolitiske scene, men er i stigende grad også med til at bremse det reformtempo, som Nyrupregeringerne formåede at kickstarte i 1990'erne. Uanset hvad man måtte mene om Muhammedsagen, er tidspunktet nu kommet for alle liberalt sindede og anstændige borgerlige mennesker i Danmark til at spørge sig selv: Er Danmark virkelig tjent med en regering, der alene baserer sig på Dansk Folkeparti?