MANDEN MED TILNAVNET 'Balkans slagter' begraves i dag i den triste industriby Pozarevac øst for Beograd i haven ved familiens tidligere villa. Et bizart politisk slagsmål er gået forud - og en ofte uskøn serbisk og international mediedækning, der gav indtryk af, at måden, Slobodan Milosevic blev stedt til hvile på, var det allervigtigste for Serbien. Hans hustru, Mira Markovic, insisterede på en midlertidig begravelse i Moskva. Hun og sønnen Marko tror på, at den tidligere præsidents Socialistparti kommer til magten igen og giver ham en statsbegravelse i Beograd. Det er Socialistpartiet mindre overbevist om. Det vil have maksimal politisk gevinst af dødsfaldet nu. Serbiens regering har vaklet med hensyn til æresbevisninger, lidt blev det til med hans lit de parade på Revolutionsmuseet. Det skete på trods af protester fra museumsledelsen, der kaldte det en hån imod mindet om marskal Tito og dennes samlede Jugoslavien, som Milosevic smadrede. Men en regeringsordre gjorde Tito-museet til politisk platform. HÆREN HOLDT hovedet koldt fra starten og nægtede at stille soldater til selv den mindste æresvagt eller sikkerhedsstyrker til det show, som Beogradborgere finder yderst makabert. De synes blot at sukke efter at få det overstået, men Socialistpartiet har gennemtrumfet en sørgepause i parlamentet. Det er et af de foruroligende tegn på sympati, in casu fra parlamentsformanden. Og en femtedel af serberne vurderer nu Milosevic positivt. Det skyldes mest den udbredte desillusionering i forhold til regeringen, der ikke har ført den revolution videre, som hundredtusinder af serbere deltog i, da de fældede Milosevic 5. oktober 2000. Den ufuldendte revolution plager hele statsapparatet, hvor mange af Milosevic' drenge har overlevet eller har fået poster igen som tak for støtte til mindretalsregeringen. Meget er sagt om, at Socialistpartiet og det halvfascistiske Radikale Parti ville fælde regeringen, eller at den ville bryde sammen indefra, hvis regeringschef Kostunica gjorde det mindste knæfald for Milosevic. Det gjorde han, men sidder ikke desto mindre sikkert, fordi oppositionen ikke vil til magten nu og tvinges til at acceptere et selvstændigt Kosova og tab af også unionspartneren Montenegro. Og de vil ikke tage ansvar for udlevering af den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic. Det giver regeringen en særegen stabilitet. Og et vist håb er der i, at det store flertal af serberne har optrådt roligt og fløjtende ligeglade med begravelsen. Mladic' pågribelse er livsvigtig for Serbien, ikke fortidslevnene ved Milosevic' grav i dag. Men Milosevic' isolering af Serbien vil vare ved, indtil Mladic er i Haag.