JYLLANDS-POSTEN ønskede 30. september sidste år at håne, spotte og latterliggøre religiøse muslimer her i landet. Men set med danske, juridiske øjne, så lykkedes det ikke. Avisen ville, som den selv udtrykte det, lære muslimerne, at de skulle tåle hån, spot og latterliggørelse. Men de tegninger, avisen faktisk bragte, var juridisk set ikke for alvor hån, spot og latterliggørelse. Det er en cadeau til de tegnere, der fik opgaven, og hvoraf langt de fleste faktisk slet ikke forsøgte at krænke muslimerne - tværtimod. Tegnerne hører - truede og under politibeskyttelse, som de er - til på den lange liste over Muhammedsagens uskyldige ofre. Sådan kan man bedst sammenfatte Rigsadvokatens velargumenterede afgørelse i sagen om Muhammedkarikaturerne. Efter en nøje gennemgang af de 12 tegninger når rigsadvokat Henning Fode frem til, at ingen af dem for alvor krænker hverken blasfemi- eller racismeparagraffen. Der skal derfor ikke rejses tiltale. Men han fastslår samtidig, at Jyllands-Posten tager fejl, når den hævder en ubegrænset ret til i ytringsfrihedens navn at krænke muslimers religiøse følelser. RIGSADVOKATENS afgørelse er ikke bare grundig. Den er også tilfredsstillende. Vi har hele tiden ment, at Jyllands-Posten var i sin gode ret til at bringe de pågældende tegninger. Vi mener derfor heller ikke, at avisen hverken kan eller bør straffes for dem, uanset om det skete ved en domstol eller ved en helt uacceptabel, terroristisk selvtægt. Avisens ret til både at provokere og dumme sig er en vigtig del af demokratiet. Men Rigsadvokatens afgørelse ændrer naturligvis ikke ved, at det var en usympatisk, uklog og skadelig brug af sin ytringsfrihed, Jyllands-Posten gjorde ved den lejlighed. For selv om forsøget på at håne og spotte juridisk set mislykkedes, fordi tegningerne ikke var skrappe nok, så lykkedes det jo desværre til overmål i den virkelige verden at krænke muslimer. Ikke bare lokalt, men også globalt. Og fordi regeringen derefter fuldstændig svigtede, når det gælder varetagelsen af Danmarks interesser udadtil, står vi stadig midt i en udenrigspolitisk krise. I forhold til den krise, er Rigsadvokatens afgørelse en rigtig dårlig nyhed for regeringen. En sag ved domstolene ville i en rum tid have taget presset af Danmark. I stedet står regeringen stadig foran en kæmpe diplomatisk udfordring. At regeringsledelsen ser sin interesse i at fortrænge det, låser blot situationen yderligere.