0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

RUC rykker

Ny universitetslov lover godt

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET ER skiftedag på landets universiteter. Det kollegiale selvstyre er afskaffet, nye bestyrelser er nedsat, og bestyrelserne har udpeget nye rektorer. En af de største omvæltninger i universiteternes historie.

Som beskrevet i gårsdagens Politiken har den nytiltrådte rektor på RUC mødt det administrative personale og beskrevet sin vision for det forblæste universitet på Marbjerg Mark. Og lad det være sagt straks: Det tegner lovende.

Den nye rektor tager som det første fat på at forbedre RUC's forskning. Det er hårdt tiltrængt på et universitet, hvor der udføres fremragende forskning, men hvor der også er forskningsmiljøer, der for nu at bruge den nye rektors ord vil falde sammen som en soufflé, i det øjeblik de bliver udsat for konkurrence.

De ti institutter, som under den gamle universitetslov brugte tid og kræfter på at bekrige hinanden, bliver samlet i seks tværfaglige institutter, som skal have hver sit tema. Det er ikke sikkert, at det løser alle territoriekrige, men kombineret med den nye styreform er der mulighed for at rive universitetet ud af den handlingslammelse, som medarbejderdemokratiet desværre førte med sig.

Samtidig opfordres forskerne til at samles i grupper på 5-10 personer med en forskningsleder. Første skridt til et attraktivt forskningsmiljø, der kendes fra sektorforskningsinstitutioner. Det giver mulighed for, at forskere kan arbejde sammen og trække på hinandens ekspertise.

DER SKAL ikke ændres på RUC's undervisningsform. Hvorfor også ændre på noget, som virker?

RUC er i forvejen erhvervslivets darling, og frafaldet på bacheloruddannelsen er lavt i forhold til på andre universiteter. Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, kunne man spørge, om ikke en ny rektor burde slagte RUC's allerhelligste ko: den toårige basisuddannelse. En toårig basisuddannelse er et levn fra dengang, en universitetsuddannelse kunne trække ud i årevis. Når normeringen i dag lyder på fem år, er der ikke tid til så lang forberedelsestid til den faglige specialisering.

En studieleder hilser reformen velkommen, og en talsmand fra studenterorganisationen Frit Forum er også positivt indstillet. Måske den bedste nyhed efter de massive protester, der lød, da universitetsloven blev ændret. Tillykke til RUC og tillykke til Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere