De værste formodninger om, hvad der foregår i fængslet på den amerikanske flådebase Guantánamo i Cuba bekræftes i en FN-rapport offentliggjort i går. Den er blevet til på initiativ af FN's Menneskerettighedskommission på basis af bl.a. interview med tidligere fanger, advokater for fanger, rapporter fra menneskerettighedsorganisationer og officielle dokumenter. Den afvises fra amerikansk side med, at de fem eksperter bag rapporten ikke har besøgt Guantánamo. Det har de søgt om siden begyndelsen af 2002, men blev sidste år kun inviteret til at besøge basen en enkelt dag. De accepterede et sådant lynbesøg, men ikke at de blev nægtet ret til private interview med fanger. Der menes nu at være omkring 490 fanger på basen, 68 er overført til deres hjemlande og adskillige løsladt, da der ikke er fundet beviser imod dem, som kan holde i en retssal i de pågældende lande. Guantánamos eksistens er forkastelig af mange grunde, herunder at fangerne er frataget enhver juridisk ret og beskyttelse. Og Guantánamo er indbegrebet af USA's forsøg på at omdefinere tortur til noget, som kan udøves, når det gælder mistænkte for terrorisme. Det er selve troværdigheden i den amerikanskledede kamp imod terrorisme, som Guantánamo anfægter. Rapporten bringer ikke meget nyt, men den har langt større autoritet end tidligere rapporter fra menneskerettighedsadvokater og -organisationer. Det har den ikke i det USA, der anser FN for at være et generende foretagende belemret med lande med ondt i menneskerettighederne. Der er ikke grund til at drage eksperternes integritet i tvivl, men det gør USA, med henvisning til at en er fra Pakistan og en anden fra Algeriet. For den øvrige verden er FN-rapporten bevis for forbrydelserne på Guantánamo. I den muslimske verden kommer den som endnu et bevis på, at muslimer mishandles og forhånes, efter nye grufulde billeder af amerikanske og britiske overgreb i Irak, med Muhammedtegningerne som kun vredens tændsats. Det vil gøre det udskældte Danmark ære at støtte kravet om lukning af Guantánamo og fair retssag eller løsladelse af fangerne. Vestlige lande føjer spot til skade, hvis de ikke kræver øjeblikkelig udradering af den skamplet, som Guantánamo er for os alle. Det burde være sket for længe siden, men nu kan vestlige regeringer ikke stikke hovedet i busken længere uden at bekræfte muslimers påstand om, at de er andenrangsborgere i denne verden.