Skruer man tiden knap et år tilbage, var det de færreste, der havde forestillet sig, at et massivt flertal i Europaparlamentet i denne uge endte med at stemme for servicedirektivet. Og så endda med klapsalver. Sidste sommer lignede servicedirektivet et stykke vraggods i kølvandet på det stormvejr, EU blev kastet ud i efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland. De to gange nej til forfatningstraktaten blev i høj grad tilskrevet servicedirektivet. Skræmmebillederne stod i kø. Ikke mindst på grund af kommissionens forslag om, at virksomheder skulle have ret til at arbejde i andre EU-lande på baggrund af reglerne i deres hjemlande. Det forkætrede oprindelseslandsprincip førte blandt andet til historien om de polske blikkenslagere, der ville drage Europa rundt og undergrave arbejdsforholdene i vvs-branchen. Siden da har servicedirektivet undergået en forvandling. Oprindelseslandsprincippet er pillet ud og erstattet med princippet om, at virksomhederne skal efterleve reglerne i de lande, de arbejder i. I forhold til det oprindelige forslag fra kommissionen er der ikke meget tilbage. De europæiske servicevirksomheder har godt nok fået ret til at operere i andre EU-lande. Men det har de faktisk kunnet længe, hvis de blot åbnede et lokalt datterselskab. Den eneste forskel er altså, at virksomhederne slipper for en del administrativt bøvl. Det er positivt, at servicedirektivet overlevede sidste års europæiske stormvejr. Men det er tvivlsomt, om servicedirektivet i nævneværdigt omfang øger konkurrencen på tværs af landegrænserne - hvilket jo ellers var tanken. Og hvad værre er, så har Europaparlamentet pillet en række centrale områder ud af direktivet, blandt andet advokat-, tandlæge- og taxivirksomhed; områder, som i den grad har brug for øget konkurrence på tværs af grænserne. Hvor det oprindelige forslag fra kommissionen ville have medført reel konkurrence over landegrænserne og skabt hundredtusindvis af nye arbejdspladser, vil der næppe komme mange nye arbejdspladser ud af det kompromis, som Europaparlamentet blev enigt om torsdag. I sammenligning med EU's indre marked for varer, som de seneste 15 år har øget vareudbuddet og skabt en reel konkurrence på tværs af landegrænserne til fordel for de europæiske forbrugere, er Europaparlamentets kompromis en sølle afart, som forhåbentlig bliver forbedret, når EU-landene tager det under behandling i ministerrådet.