De nyvalgte partier i Iraks parlament forhandler stadig - to måneder efter valget i december - om dannelsen af en ny regering. En ny premierminister skal udpeges senest næste weekend. Som vanligt er der både gode og dårlige nyheder fra Bagdad. Den gode nyhed er, at frit valgte og forskellige partier - både sunni- og shiaarabiske og kurdiske - forhandler på et demokratisk grundlag. Det er stadig nyt i Irak. Den dårlige nyhed er, at selv et demokratisk valg ikke nødvendigvis vil give den optimale regering. Det kender vi andre godt. På positivsiden er dog, at den store valgdeltagelse blandt de sunniarabiske irakere, som hidtil har domineret modstanden mod den politiske proces, også har skabt et klart sunniarabisk engagement i landets regeringsforhandlinger. Mængden af selvmordsterror er samtidig aftaget, og store dele af Bagdad er ifølge irakiske mediefolk, som netop har besøgt Politiken, relativt rolige for irakere, om end fortsat voldsomt usikre for udlændinge. Og forhandlingerne har stadig en chance for at skabe en duelig koalition, som kan sætte skub i den sociale og økonomiske genopbygning, der hidtil har måttet vente på, at sikkerheden skulle komme i orden. På negativsiden er både udsigten til, at den nuværende regeringsleder, Ibrahim Jaafari, har skaffet sig et flertal til at fortsætte - og muligheden for, at han erstattes af den omstridte vicepræsident, Adel Abdul Mahdi. Jaafari har svært ved at pege på overbevisende resultater af sin hidtidige indsats. Og Mahdi synes ikke overbevisende som nødvendig brobygger internt. Den første er afhængig af stemmer fra den stridbare militspræsident, Muqtada al-Sadr. Den anden og hans parti, SCIRI, er belastet ved afsløringen af, at indenrigsministeriet under netop SCIRI's hidtidige ledelse kan have set gennem fingre med shiaarabiske dødspatruljer, som har myrdet sunniarabiske ledere. Hvad skal det ende med? I værste fald: Ny vold. I bedste fald: at Iraks parlamentarikere indser deres fælles interesse i at stoppe voldelig nedbrydning til fordel for civil genopbygning.