POLENS Underhus, Sejmen, har netop vedtaget en 2006-finanslov efter fire måneders slagsmål. Det stabiliserer dog ikke den politiske situation, der har været højst usikker siden parlaments- og præsidentvalg i efteråret med det højrepopulistiske parti Lov og Retfærdighed (PiS) som vinder af begge. Der var egentlig to vindere ved parlamentsvalget med det mere liberale parti Borgerplatformen (PO) på andenpladsen, men PiS dannede mindretalsregering efter sammenbruddet af koalitionsforhandlingerne. En koalition vil PiS angiveligt stadig gerne have, men lukkede døren til PO ved at stemme imod alle partiets ændringsforslag, som tog sigte på besparelser. Det blev til en socialt rundhåndet finanslov med støtte fra de ekstremistiske partier, som er rabiate modstandere af EU. EKSTRAORDINÆRT parlamentsvalg er en mulighed, som den nye præsident, Lech Kaczynski, har truet med. Hans regeringsparti er fristet, da meningsmålinger tyder på, at det nu kan vinde absolut flertal. Polakkernes flertal ønsker ikke valg, viste en meningsmåling i går. Men de ønsker en koalition. Den kan tilsyneladende kun indgås med det venstrepopulistiske parti Selvforsvar og det højrekatolske Polske Familiers Forbund samt Sejmens mindste, Bondepartiet, som halehæng. Ekstremisterne er kommet politisk styrket ud af finanslovkrigen og dermed anti-EU-fløjen. PiS er selv et stærkt EU-skeptisk parti. Polens nye magthavere ser EU som en pengeautomat, mens de satser alle kræfter på 'moralsk revolution' hjemme. Og det er ikke just et proeuropæisk forehavende. Polsk identitet på basis af katolske traditioner skal styrkes, ikke europæisk identitet i Polen, lyder det fra partilederen og præsidenten, tvillingebrødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski. Meningsmålinger tyder på, at Kaczynski-brødrene har haft held til at ændre det politiske sprog i Polen. De taler ikke ud fra en økonomisk logik, men lover derimod at »passe på alle polakker«. Meningsmålinger viser, at det giver pote i en befolkning, hvor angsten for modernisering er stor.