IMAMER OG andet religiøst godtfolk har hidtil i stor udstrækning talt på muslimers vegne i Danmark. Ganske vist er mange muslimer herhjemme ikke oftere i moskeen, end andre danskere er gæster i kirker. De har sikkert deres religion i hjertet, men lever verdslige liv med familie og arbejde osv. Alligevel har imamer gerne været kilde til mediers dækning af det muslimske mindretal - skønt imamerne kun repræsenterer et lille mindretal i mindretallet. Således har imamer også været toneangivende i debatten om Jyllands-Postens omstridte tegninger af profeten Muhammed. Og en kreds af danske muslimer har derfor taget initiativ til et netværk af verdslige muslimer, som afviser at blive omklamret af et præsteskab, de ikke identificerer sig med. INITIATIVET har brod indad og udad. Det rummer en efterlysning af muslimske stemmer, som vil sige fra over for radikale imamer. Og det rummer en efterlysning af interesse i det danske flertalssamfund for at lytte til andre muslimer end præsteskabet. I det muslimske mindretalssamfund synes der at være et behov for etablering af organisationer, som kan sikre, at muslimer bliver korrekt og demokratisk repræsenteret i det offentlige rum. Og i medierne er der et indlysende behov for at sikre, at muslimer ikke per refleks tillægges de holdninger, som religiøse ledere har - ledere, som hverken er valgt eller repræsenterer de danske muslimers hverdag eller holdninger. Jyllands-Posten, som har bragt sig i nogen modvind i det muslimske samfund, bragte til dét formål i går tre siders interview med 49 danske muslimske stemmer, som i stor udstrækning var kritiske over for Muhammedtegningerne, men også hver for sig argumenterede for, at de ønsker sig repræsenteret af andre end de religiøse organisationer. Den markante måde, hvorpå de 49 stemmer blev placeret i avisen - de fik blandt andet hele forsiden stillet til rådighed - fortjener ros. Den er måske et udtryk for, at Jyllands-Posten er blevet sig sit ansvar som landets største avis bevidst. DET HANDLER ikke kun om karikaturer. Det handler også om, at muslimer ikke alene skal optræde i medierne som religiøse objekter, men også som naturlige kilder til hverdagens alle hånde historier, som saglige fagfolk - og selvfølgelig som journalister. Historien om islam i Danmark er historien om muslimer - vidt forskellige mennesker, troende og ikketroende, kontroversielle og ikkekontroversielle.