I LYSET af den voksende enighed om, at folkeskolen skal styrkes fagligt, var der grund til at have positive forventninger til det kommende skoleforlig. Men på et hovedpunkt tegner der sig en katastrofe: Det er tanken om at tvinge lærerne til at udarbejde en individuel, skriftlig elevplan, der blandt andet skal være udgangspunkt for samarbejdet mellem forældre og skole. For det første er der tale om en ny, stor arbejdsopgave til lærerne, som der ikke er skyggen af udsigt til, at de får tildelt den nødvendige tid til at løse. Papirarbejdet vil derfor gå ud over undervisningen og alle de andre opgaver, der i forvejen er pålagt lærerne. Men selv hvis de nødvendige ressourcer var til stede, er der efter vores mening tale om en meget problematisk udvikling. En skriftlig plan for den enkelte elev, som både lærere, elever, forældre og skole skal kende, bliver med stor sandsynlighed et forholdsvis intetsigende dokument. Ingen skal fornærmes, og mulighederne for opslidende og tidskrævende dialog om problemer, der bogstavelig talt kun eksisterer på papiret, er legio. Man ser for sig, hvordan forældre med planen i hånden vil holde rettergang over den lærer, der ikke har løst det problem, der blev skrevet ned for et kvartal siden. NATURLIGVIS SKAL børn med særlige problemer og behov have særlig opmærksomhed og særlig støtte. Test og karakterer (også før 7. klasse!) er et effektivt instrument til at sikre, at problemer opdages. Men individuelle elevplaner til alle elever er derimod et massivt spild, der vil betyde, at alt for stor energi vil blive brugt på papirarbejde om elever der - som det da heldigvis er tilfældet for det store flertal af skolebørn - ingen alvorlige problemer har. Endelig sender den individuelle elevplan et meget uheldigt signal om det grundlæggende forhold mellem skole og familie. Den gør elever og forældre til 'kunder' i en 'skolebutik', hvor lærerne er en 'ekspedient', der står til rådighed, og som man fluks klager over, hvis man ikke er tilfreds. Skal det lykkes at styrke fagligheden i skolerne, er det en helt anden vej, man må gå. Lærerne og skolens autoritet skal styrkes, fordi de har ansvar for og indsigt i det, det hele drejer sig om, nemlig undervisningen. Her giver det mening at stille krav - via læseplaner, karakterer og test. Men de individuelle elevplaner, der nu lægges op til, ligner et i bedste fald overflødigt, i værste fald belastende mareridt for skolehverdagen. Drop dem.