MINISTER FOR teknologi og videnskab, Helge Sander, er blevet taget på fersk gerning i at sige noget fornuftigt. Han har sagt, at en opstramning af kravene til gruppeeksamenen sikkert ville være bedre end et forbud. Det er så sandt, som det er sagt. Frem for at tromle henover universiteternes selvbestemmelse og reelt umuliggøre undervisningen på flere af landets videregående uddannelser, ville det være at foretrække at stramme kravene. Hellere det end at forbyde en eksamensform, som studerende, lektorer og censorer i det daglige finder giver en god platform for at vurdere de studerendes faglige niveau. Hvis man følger de studerendes videre vej fra universitet til erhvervsliv, er det svært at finde empirisk belæg for at de, som har fået deres eksaminer gennem gruppeeksaminer, bliver dårligere modtaget end dem, som er blevet bedømt individuelt. Det forholder sig stik modsat. Erfaring med gruppearbejde på et fagligt krævende niveau bliver godt modtaget på arbejdsmarkedet og fremhævet som en afgørende kvalifikation. Det er derfor forstemmende, at Sander kort efter, at de besindige ord om gruppeeksamen var udtalt, forfaldt til moderne politikeres mest yndede argumentationsform: Forsøg på at holde kæft med tilbagevirkende kraft. Da SF's videnskabsordfører mindede Sander om udtalelsen, gik ministeren så vidt som til at påstå, at det var løgn. En ganske alvorlig beskyldning. Desværre for ministeren var udtalelsen optaget på bånd fra det åbne samråd. Sander måtte så efterfølgende krybe til korset og undskylde den grove beskyldning over for Folketinget. MEN HVORFOR prøver Sander at løbe fra de sjældent fornuftige ord? Hvor er det saglige belæg for at forbyde gruppeeksaminer? Hvis gruppeeksaminer ikke lever op til det faglige niveau på landets universiteter, er det blot at skærpe kravene. Et forbud direkte rettet mod universiteters arbejdsform er vel så uliberalt, som noget kan være. En forudsætning for vellykket gruppearbejde er tillid mellem gruppens medlemmer. Og skulle Sanders seneste præstation i Folketinget bedømmes efter kriterierne for en gruppeeksamen, er der næppe tvivl om udfaldet. Så er ministeren i forhold til faglighed og troværdighed dumpet med et brag.