DET ER ikke nogen specielt dansk værdi at tage sig af sin far og gøre ham til en del af husholdningen, når han er blevet for syg til at kunne klare sig selv. Men de fleste danskere vil nok alligevel beundre den familie, der, samtidig med at både mand og kone er udearbejdende, løfter den opgave. Det er, hvad Amir og Shahla Sahrai i Gl. Rye ved Silkeborg har gjort, siden Shahlas far i juni 2004 blev alene. Men dansk værdi eller ej. Dansk lovgivning er nu sådan indrettet, at Shahlas far står til udvisning og afhentning af politiet. Som omtalt i avisen i går har stort set alle 500 husstande i Gl. Rye skrevet under på en protest til integrationsministeren. Hvis ikke ministeren gør en undtagelse, vil familien blive splittet. Shahla kan ikke leve med, at hendes syge og forvirrede far, der efter en blodprop i hjernen kan finde på at forveksle døre og vinduer, overlades til sig selv i Aserbajdsjan. FOR FAMILIEN i Gl. Rye og hele det lokalsamfund, der er mobiliseret for at hjælpe den, drejer det sig om at undgå en menneskelig tragedie og bremse et fuldstændig urimeligt overgreb. Vi håber, det lykkes. Men for alle os, der ikke kender familien og den 63-årige hovedperson, Khanoglan Gulmammadov, har sagen et andet perspektiv. Khanoglan skal ikke udvises ved en fejl eller i anledning af en forseelse. Han skal ikke engang udvises for at spare det danske samfund penge. Han koster ikke samfundet noget, og hans velintegrerede familie med to indkomster og egen virksomhed med fire ansatte hæfter for, at han heller ikke kommer til det. Han skal ud, fordi nugældende dansk lov ikke giver ham noget opholdsgrundlag. Han skal udvises til ære for strammerkursen, der har til formål at begrænse antallet af såkaldt fremmede her i landet. Uanset at det kaster et sygt menneske i ulykke og splitter en familie. Uanset hvad. Måske forbarmer ministeren sig over Khanoglan og hans familie. Men der er flere i hans situation - mange, faktisk. En enkelt undtagelse, hvis den overhovedet bliver gjort, vil ikke ændre på, at Danmark på dette område er blevet et inhumant samfund.