0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gas

Gasstrid må føre til selvransagelse i EU.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

LIGE SIDEN den tidligere KGB-agent Vladimir Putin kom til magten, har Rusland fulgt en stadig mere autoritær kurs, som er blevet tilsat en god portion af den koldkrigstankegang, der opdeler verden i øst og vest.

Gasstriden med den tidligere sovjetrepublik Ukraine passer kun alt for godt ind i det mønster: Kravet om massive prisforhøjelser og stoppet for gasleverancer til ukrainerne er nemlig svært at udlægge som andet end politisk afpresning af et styre, som ønsker at følge en anden - læs: vestligt orienteret - kurs end den, der passer Vladimir Putin.

Hvordan skulle man ellers udlægge kravet om massive prisforhøjelser, når for eksempel nabolandet Hviderusland - en tæt allieret med Putins Rusland - stadig kan handle til langt lavere priser? Hvordan skulle man kunne udlægge det anderledes, når også et andet vestligt orienteret styre i det tidligere Sovjet, det fattige Moldova, nu melder om en tilsvarende oplevelse?

UDVIKLINGEN demonstrerer desuden, at Rusland opfatter sine enorme mængder af olie og gas som et magtmiddel, som det på ingen måde går af vejen for at tage i brug for at presse sin egen vilje igennem.

Det kan kun bekymre ekstra meget i en situation, hvor EU har gjort sig selv så afhængig af Rusland, at landet leverer mellem 20 og 25 procent af EU's samlede gasimport.

Faktisk underminerer forløbet af den ukrainsk-russiske gasstrid Ruslands forsøg på at fremstille sig som en troværdig partner i en stadig mere energihungrende verden. Her har landet forsøgt at fremstille sig som et stabilt alternativ til Mellemøsten, hvorfra hurtigt voksende økonomier som Kina og Indien vil efterspørge stadig større mængder af energi.

EU HAR kort sagt god grund til at genoverveje sin afhængighed af russisk energi og se, hvordan landene bedst garderer sig mod den form for politisk afpresning, som Rusland så åbenbart ikke har vokset sig fra.

EU's ledere bør i det hele taget revurdere sin kurs over for et Rusland, som nu optræder med den selvtilstrækkelighed, der let følger af ikke at være blevet modsagt synderligt, mens det har begået krigsforbrydelser i Tjetjenien, har nægtet udenlandske journalister indrejse og i det hele taget rullet sit eget demokrati tilbage mod en alt andet end tiltalende kurs.

Man kunne passende gøre det til et tema på det kommende G8-møde mellem verdens syv rigeste nationer og Rusland. Mødet finder sted med Rusland som vært, og russerne har tilmed selv erklæret, at det skal handle om ... sikkerhed i energiforsyningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere