SLOVENIEN har som det eneste EU-medlem blandt de tidligere jugoslaviske republikker vist sig som et land, der er meget solidarisk med dem, der venter uden for døren. Når SLOVENIEN har været EU's hidtil eneste lysende stjerne i regionen, skyldes det, at landet undgik at blive inddraget i krigene i første halvdel af 1990'erne. De startede ganske vist med et angreb på Slovenien, men det fik en ende efter få dage, for landet har kun et meget lille serbisk mindretal. Og Beograd havde allerede afskrevet Slovenien i forsøget på at holde sammen på Jugoslavien. Slovenien følte sig ikke som del af Balkan og havde længe bidraget til Jugoslaviens endeligt ved usolidarisk afvisning af at dele sine rigdomme med de mest underudviklede områder som Kosova. Men nu tager det anderledes ansvar for at få andre af regionens lande med i den europæiske integration og har tilbudt ekstra bidrag til EU's bestræbelser på det. DET RELATIVT velordnede Slovenien har altid været den rigeste del af regionen og er nu motor for regionalt økonomisk samarbejde. Det gik i spidsen for Kroatiens tilnærmelse og har talt varmt for, at Makedonien får status som EU-kandidat, mens gamle medlemmer som Frankrig har ønsket det udskudt. Slovenerne skændes med Kroatien om små bidder grænseland og begik sidste år en grim fodfejl ved at tale om et muligt nej til kroatisk EU-medlemskab pga. den konflikt, men kom hurtigt på bedre tanker. Nu er landet i verbal krig med Serbien om Kosova og Montenegro. Præsident Janez Drnovsek har kaldt uafhængighed for Kosova »den eneste realistiske mulighed«. Han anklages for udiplomatisk optræden, men sandheden er, at den er sjældent diplomatisk. Det gælder også Sloveniens opfordring til, at EU anerkender Montenegro som selvstændigt, hvis et flertal af montenegrinerne stemmer for løsrivelse fra unionen med Serbien. EU ønsker at bremse den proces, men bør lytte til Slovenien, der kender realiteterne i regionen bedst. Det bør også lytte til slovenernes advarsler om destabilisering af regionen med alvorlige konsekvenser for hele Europa, hvis integrationen i EU udskydes.