0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et paradis

Skatterabat i Slovakiet

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DE LAVESTE skatter i EU finder man i SLOVAKIET, som også eksperimenterer med en 'flad skat', dvs. samme trækprocent uanset indkomst. Slovakkerne håber, at virksomheder vil rejse dertil for at udnytte de lave skatter - og skabe nye arbejdspladser, vækst og velfærd. Mange af de nye EU-lande har tænkt i samme baner. Det virker. I fredags bebudede den franske bilfabrikant Peugeot, at den vil investere yderligere et par milliarder i netop Slovakiet. Det meste af bilproduktionen i Europa og mange andre industrier er i de senere år rykket mod øst.

Men det virker ikke ordentligt. Hen over de seneste årtier er skatten på kapital og profit blevet stadigt lavere. Skatten på arbejde er blevet stadigt højere, mens miljøafgifterne aldrig rigtig er blevet til noget. For som markedet er indrettet, så kan intet land indføre grønne afgifter, der generer nogen. I stedet for at ændre adfærd og/eller lægge penge i statskassen vil virksomhederne flytte til et miljøafgiftsfrit land. Den udvikling er der ikke demokratisk belæg for. Tværtimod blev Europaparlamentets store flertal og samtlige EU-landes regeringsledere for mange år siden enige om, at man egentlig burde sænke skatten på arbejde og hæve miljøskatterne. Det ville være det bedste for økonomi, beskæftigelse, miljø og social balance.

MEN DET blev aldrig til noget. For ingen kan gøre det på egen hånd, og de 25 lande kan ikke blive enige om at gøre det i fællesskab. Der er altid en eller anden, der ser en snæver egeninteresse i at blokere fælles skatteregler.

EU-kommissionen er på vej med et forslag om at harmonisere beregningsgrundlaget for virksomhedsbeskatning. Det er et første skridt, men det bliver næppe taget, så længe der kræves enstemmighed.

Imens kan vi trøste os med, at markedskræfterne også kan trække i den rigtige retning. Slovakiet er langt nede på de internationale lister over attraktive lande at investere i. Danmark ligger i top på trods af - eller snarere på grund af - et væsentligt højere skattetryk. Virksomhederne vil gerne betale for en fornuftig infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og social stabilitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere