0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ofre og bødler

Gotovina til Haag er sundt for Kroatien.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

ARRESTATIONEN af den krigsforbrydersigtede kroatiske general Ante Gotovina er godt nyt for retfærdigheden og for Kroatiens ønske om EU-medlemskab. Men det er ikke mindst godt nyt for den kroatiske folkesjæl.

En modig arbejdsløs kroatisk ingeniør stod i 1997 frem som en af de allerførste og meldte sig som krigsforbryder.

»Mit navn er Miro Bajramovic, og jeg er direkte ansvarlig for mord på 86 mennesker. Jeg tænker på det, når jeg går i seng og vågner op, hvis jeg overhovedet har sovet. Jeg dræbte 72 med mine egne hænder, heraf 9 kvinder. Vi gjorde ingen forskel og stillede ingen spørgsmål. For os var de kun fjender. Det sværeste var at sætte det første hus i brand og dræbe den første. Siden blev det rutine«, skrev Bajramovic i en rystende beretning i den kroatiske avis Feral Tribune om grænseløs kroatisk brutalitet under etnisk udrensning af serbere.

Myndighederne afviste alt, og rasende borgere angreb både budbringeren og avisen. Kroater var kun ofre, deres soldater kun helte, og krigsforbrydelser havde kun serbere begået, mente de. Kroaterne slukkede med officiel hjælp det vækkeur, som deres medborger havde sat for dem. Siden har stadig flere kroater, presset af det internationale samfund og ønsket om EU-medlemskab, indset, at de ikke kun var ofre. Og efter pågribelsen af Gotovina er vækkeuret blevet umuligt at slukke.

KROATIEN er ikke længere, som det var i Franjo Tudjmans tid, manden, der sammen med Slobodan Milosevic havde ansvaret for krigens udbrud. Han ønskede »Kroatien for kroater« og startede nationalistisk hysteri og en udrensning af serbere, der kulminerede med Operation Storm i august 1995 for genindtagelse af det serbisk befolkede Krajina, der gjorde oprør imod Kroatiens selvstændighedserklæring i juni 1991. Gotovina var general for stormen, der mejede oprørere og civile ned på sin vej og brændte gamle og syge, der ikke kunne flygte, af sammen med deres huse.

Ønsket om EU-medlemskab har fremmet kroatisk selverkendelse. Men vejen til at erkende, at kroater ikke kun var ofre, men også bødler, er ikke tilendebragt. Gotovina i Haag er en betingelse for Kroatiens udvikling til et sundt europæisk samfund. Derfor må ikke mindst de kroater, der nu raser over Gotovinas tilfangetagelse, ønskes til lykke med det.

Og nu er serberne under øget pres for også at levere de to sidste af de topeftersøgte, Radovan Karadzic og Ratko Mladic.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere