KØB OG SALG og konkurrence holder økonomien sund, og den logik forsvinder ikke nødvendigvis, blot fordi det er en stor ting som det danske teleselskab TDC, der bliver købt og solgt. Alligevel er der en række omstændigheder omkring en handel af denne type, som det i al fredsommelighed må være muligt at diskutere. Og dét til trods for, at TDC-direktør Henning Dyremose, tidligere politiker og konservativ finansminister, absolut ikke mener, at der er noget at diskutere. TDC-direktøren og hans direktionskolleger scorer tilsammen et par hundrede millioner kroner ved salget. Selve beløbets størrelse er en diskussion for sig, som her kun skal strejfes: Det er blevet en almindelig 'kendsgerning' for topledere (med Dyremose i spidsen), at deres lønforhold ikke længere står i noget som helst forhold til almindelige menneskers indkomst eller virkelighed. En ny tankegang, som godt kan give samme topchefer problemer med overhovedet at erkende virkeligheden. Tydeligt er det jo i hvert fald, at de ikke selv kan sætte grænser længere, ja slet ikke forstår, at der kan være noget at tale om. NOK SÅ afgørende er dog selve logikken i denne form for løn til direktionen - ikke fra de nuværende ejere, men fra de kommende. Det må være grumme svært for en virksomhedsledelse ikke at se systemet som en tilskyndelse til at tilrettelægge virksomheden til salg. Altså at lade virksomheden rumme uudnyttede potentialer, som en køber kan tjene på, og så belønne direktionen for at have været behjælpelig ved købet. Når statsejede virksomheder privatiseres, er der en beslægtet problematik: Det første salg, privatiseringen, risikerer at blive et mummespil, hvor køberne lader, som om de ønsker at drive virksomheden, mens det ret hurtigt efter salget viser sig, at det er videresalg, der sigtes mod. Det skulle være en engleagtig ny direktion og/eller bestyrelse, der ikke øjnede de privatøkonomiske muligheder. TDC-salget betyder i øvrigt, at virksomheden afnoteres fra Børsen og dermed ikke længere har pligt til offentlighed om sine regnskabsforhold. Salget betyder også, at staten på grund af købernes voldsomme gældsætning og deraf følgende rentefradrag mister et betydeligt beløb i skat. Det kan godt være en god handel alligevel, også for kunderne og for samfundet. Men måske kunne den blive endnu bedre.