INTET LAND i Europa har - foreløbig - fået mere ud af sit EU-medlemskab end IRLAND: Fra at være et lille, vindbidt og kronisk forkølet land ved Atlanterhavets kyster kan irerne i dag varme sig ved at blive sammenlignet med de mest dynamiske tigerøkonomier i Sydøstasien. Irlands økonomi er vokset syv gange hurtigere end Tysklands siden 2000 og er i dag den hurtigst boomende økonomi blandt de 15 gamle EU-lande. At den grønne ø i Europas nordvestlige hjørne er blevet forbilledet for andre små, henslumrende økonomier, er derfor ingen overraskelse. Først kom regeringsrådgiverne og forretningsfolkene fra de nye EU-lande i Øst- og Centraleuropa. Og nu myldrer det så ind med arbejdere fra de selv samme lande. Nogle analytikere vurderer eksempelvis, at der er op mod 100.000 polakker i Irland - ufaglærte servicearbejdere, der tjener en højere løn, end de kunne hjemme. Hvor irske land- og industriarbejdere gennem århundreder er udvandret til USA for at finde beskæftigelse, har Irland opnået en økonomisk styrkeposition, der omvendt trækker folk til fra de nye EU-lande. HEMMELIGHEDEN bag det irske boom har været den stadig tættere kobling til det europæiske kontinent. Kombinationen af det indre marked, egnsudviklingsstøtte, lave skatter, tæt inddragelse af fagforeningerne og ikke mindst kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har accelereret udviklingen, så Irland har kunnet hoppe et eller flere udviklingstrin over. Det irske boom er med til at skabe optimisme i EU. For hvis et lille, tilbagestående og katolsk landbrugsland på blot en generation kan forvandle sig selv til et rigt servicesamfund, bør det også kunne ske andre steder. Reformer efter irsk forbillede - hvor investeringer fra EU's egnsudviklingsstøtte kombineres med lave skatter - er også ved at få sin virkning i Østeuropa: Sidste år formåede Letland, Litauen og Estland således at slå Irland i konkurrencen om at have de højeste vækstrater i Europa. Med Irland som fortrop kunne noget dermed tyde på, at vækstdynamikken i Europa ikke længere udfoldes centralt inde omkring den tysk-franske akse, men snarere bobler ude i periferien.