Berlingske Tidende skrev for nylig en ledende artikel, hvori det blev fastslået, at indvandrerdebatten herhjemme er helt igennem nøgtern, saglig og uden diskrimination. Den stod i avisen ikke mange dage efter, at MF og overborgmesterkandidat Louise Freverts artikler om unge muslimske kræftknuder, der skulle deporteres til russiske fængsler, fordi de desværre ikke kunne skydes, havde været omtalt i alle landets medier. Det kom lederskribenten da også i tanke om undervejs, og noterede derfor, at hendes udtalelser var en beklagelig undtagelse, der gjorde hende uskikket til dansk politik. Forsøget på at placere Louise Frevert som en enkeltstående rabulist, der ikke er repræsentativ for Dansk Folkeparti, er gjort af flere, ja, endda af partiet selv. At Louise Frevert stadig er overborgmesterkandidat og MF understreger dog, hvor papirtynd en afstandtagen, det er. Sandheden - der netop i dag dokumenteres i en bog om Frevert-sagen og Dansk Folkepartis dobbeltspil - er da også, at Louise Freverts ekstremisme er udbredt blandt partiets ledende kræfter. Bogen rummer et helt katalog af eksempler, men hver eneste uge i dansk politik præges efterhånden af Dansk Folkepartis stadig mere skamløse udfald. I lørdags var det Søren Krarup, der forskelsløst kaldte den muslimske »såkaldte kultur« i Danmark for »sadistisk« og »brutal«. Og tirsdag sidestillede Jesper Langballe i Folketinget et muslimsk tørklæde på en kvinde med et hagekors på en rockers ryg ... Ja, det er ikke noget, vi finder på, men blot de seneste citater. Om de er strafbare, vil vi overlade til andre at vurdere. Helt sikkert er det, at der er tale om en hadefuld fanatisme, som de færreste ville have troet mulig i dansk politik for blot få år siden. Hvad skal offentligheden og landets øvrige politikere stille op mod denne indflydelsesrige ekstremisme, der hele tiden forsøger at flytte anstændighedens grænser i vores samfund? Regeringen er glad for partiets afgørende mandater og lukker kynisk øjnene for dets uhyrligheder. Men det ophæver hverken straffeloven eller de værdier, som langt de fleste folkevalgte - også i V og K - står for. Og det fratager ikke nogen af os vores ret og pligt til at fordømme hadefuldhed og forhånelse, når vi møder den. Den kommunale valgkamps slutspurt i hovedstaden, hvor netop Louise Frevert tegner Dansk Folkeparti, er en indlysende lejlighed for hver enkelt politiker til at tage afstand fra ekstremismen og al dens væsen.