AT ANDERS Fogh Rasmussen (V) forsøger at komme ridder - undskyld - Søren Pind (V) til undsætning i kampen om overborgmesterposten i København kan ikke overraske. Venstres kandidat har mistet både allierede og vælgerstøtte. At han har hjælp behov er indlysende. Statsministerens hjælpeaktion antog imidlertid i går en problematisk form. På sit ugentlige pressemøde beskyldte han Søren Pinds modstander Ritt Bjerregaard for at »forsvare, i hvert fald at undskylde« terror. Ja, han mente ligefrem, at hun »sendte et uheldigt signal til fanatiske grupper«. Denne primitive måde at forsøge at sværte en politisk modstander på er velkendt fra den amerikanske debat. Her var den indtil for nylig uhyre nyttig for præsident George Bush og hans republikanerne. Det er dog svært at tro, at den vil gøre indtryk på danskerne, nu hvor den endelig er ophørt med at overbevise amerikanerne, der i denne tid med stort flertal vender sig imod netop den Irakkrig, som Ritt Bjerregaard skrev om. DE ORD i et indlæg i Berlingske Tidende af Ritt Bjerregaard, som Anders Fogh fordømmer så skarpt, lyder i deres fulde længde: »Regeringen har ført Danmark i krig - endda på et løgnagtigt grundlag - og vi må desværre regne med uhyggelige konsekvenser. Den, der sår vind, høster storm«. Ikke bare har dette intet med et forsvar eller en undskyldning for terror at gøre; hele resten af hendes indlæg drejer sig såmænd om, hvordan man bedst støtter politiets terrorbekæmpelse. Der er samtidig tale om faktuelt set nærmest ubestridelige kendsgerninger. Uanset hvor meget godt man kan sige om Saddam Husseins fald og om det - desværre efterhånden noget usikre - håb om en god fremtid for irakerne, så findes der næppe den terrorekspert, der vil benægte, at besættelsen af Irak har stimuleret lokal og global terrorisme i den helt store stil. Men lad nu dansk udenrigspolitik og terrorens mange og komplekse årsager ligge. Det dybt problematiske ved statsministerens udtalelse er, at han forsøger at sætte en politisk modstander i bås med terrorister. Det forener det usaglige med det usympatiske i så høj en grad, at det forhåbentlig bliver en enlig svale i den offentlige debat. Med en ordentlig kommunal valgkamp i hovedstaden har det i hvert fald intet at gøre.