KØBENHAVNS Universitet har bestemt ikke været et eksperimentarium for nye undervisningsformer og forskningsprojekter i de senere år. Tværtimod. Langt mindre universiteter - såsom Copenhagen Business School og Roskilde Universitetscenter - har på mange strækninger overhalet Københavns Universitet, når det kommer til nye undervisningsformer og banebrydende forskningsprojekter. Danmarks ældste universitet er desværre blevet hægtet af. Prominente professorer, fremadstormende forskere og yngre, talentfulde ph.d.-studerende er søgt væk; i retning mod mere ambitiøse og livlige institutter i ind- og udland. Naturligvis findes der mange undtagelser - ikke mindst inden for naturvidenskab og medicin. Men Københavns Universitets generelle omdømme er ikke længere imponerende og/eller internationalt opsigtsvækkende. Internt på Københavns Universitet forklares forfaldet med de faldende offentlige bevillinger - og VK-regeringens kortsigtede købmandslogik. Udefra må det dog konstateres, at andre universiteter i samme periode har formået at supplere budgetterne med private donorbidrag, joint ventures og ekstra indtægter fra udenlandske studerende. Stilstanden på Københavns Universitet er derfor ikke kun et resultat af omverdenens konspirationer og onde hensigter, men i allerhøjeste grad et resultat af manglende strategisk lederskab i rektoratet og bestyrelsen - og en deraf følgende uformåenhed til at udnytte sin hidtil dominerende position som hoveduniversitet i Danmark til at løfte sig videre op i den internationale superliga på endnu flere forskningsområder. BEHOVET FOR ny fremdrift har tydeligvis også ligget til grund for valget af den nye rektor, 56-årige psykiatriprofessor Ralf Hemmingsen. Heldigvis skuffer han ikke i sit første udspil. På tiltrængt vis fokuserer han på et af universitetets strategiske svagheder: det næsten totalt fraværende studiemiljø på mange institutter. Hemmingsen gør sågar forbedrede studiemiljøer til sin hovedprioritet: »Vi skal have forbedret studiemiljøet og gøre det attraktivt både for danske og udenlandske studerende at studere og opleve, at de er en del af et miljø. Det er en risiko ved et storbyuniversitet, at det godt kan virke lidt ensomt at studere«. En styrkelse af studiemiljøet ved hjælp af blandt andet personlig vejledning er indiskutabelt en forudsætning for, at Københavns Universitet kan genvinde sit omdømme som førende uddannelses- og forskningsinstitution. At Hemmingsen samtidig betoner vigtigheden af stjerneforskere gør kun den samlede pakke bedre. Men nok tale: Nu gælder det konkrete resultater.