SÅ LÆNGE Socialdemokraterne blot lader deres udlændingepolitik definere af VK-regeringen, vil partiet være i problemer. Gradvist har Socialdemokraterne således lagt sig så tæt op ad Venstre og de konservative, at man i dag kun kan forstå logikken i den socialdemokratiske udlændingepolitik på én måde: at Socialdemokraternes udlændingepolitik er lig regeringens. Hverken mere eller mindre. Hvis regeringen strammer skruen, ja, så gør Socialdemokraterne det samme - og derved trækkes landets største oppositionsparti rundt ved næsen, uden fast grund under fødderne. Spillet omkring integrationsaftalen har udstillet, at det gamle arbejderparti hidtil har været så forhippet på at virke barske over for indvandrere, at den daværende udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard tilsyneladende 'glemte' at forfægte den socialdemokratiske socialpolitik i forhandlingerne. Men når succeskriteriet ene og alene bliver at efterligne regeringen og sågar i nogle tilfælde at overhale højre om, mister Socialdemokraterne evnen til selv at sige fra og til. Skønt partiet utvivlsomt vinder nogle vælgere fra VKO med denne kyniske taktik, mister det også mange andre på ikke at have en uafhængig politik. Så selv hvis et stort flertal i Socialdemokratiet stadig støtter de menneskerettighedskrænkende familiesammenføringsregler, regeringen vedtog med Dansk Folkeparti, er der ingen vej uden om, at Socialdemokraterne samtidig må profilere sig på et alternativt ståsted. NOGLE VIL hævde, at Socialdemokraterne slet ikke har et alternativ til VK-regeringen i udlændingedebatten. Men det er heldigvis forkert. På i hvert fald to afgørende områder skiller partiet sig ud, hvis det ellers tør stå ved sine egne idealer: For det første er Socialdemokraterne - modsat regeringen - villige til at investere penge i integrationsprojekter, og for det andet er Socialdemokraterne - modsat regeringen - villige til at bekæmpe diskrimination i hverdagen. Og eftersom regeringen på skammeligste vis har negligeret den reelle integrationsopgave - nemlig at få indvandrere i beskæftigelse - bør det ikke være svært for Socialdemokraterne at gennemskue, hvor de fremover skal fokusere kræfterne. Socialdemokraterne bør satse på en mere ambitiøs integrationsplan, der samtænker blandt andet kvarterløftsprojekter, voksenuddannelse og nye offentlige stillinger, så andelen af indvandrere i job hurtigst muligt nærmer sig gennemsnittet. Opgaven handler i bund og grund om at løfte Danmarks nye, etniske underklasse op i middelklassen. Denne opgave har Socialdemokraterne historisk set mestret, og det kan partiet gøre igen - hvis det tør lægge afstand til VK-regeringens kortsigtede populisme.