I USA foregår der i øjeblikket i Harrisburg, Pennsylvania, en retssag, som er af største interesse for det væsentlige og ældgamle modsætningsforhold mellem tro og videnskab. Stridens kerne er den såkaldte teori om 'intelligent design', som stiller spørgsmålstegn ved darwinismens videnskabeligt dokumenterede udviklingslære og i stedet fremfører, at livet er så komplekst, at det må være designet af en højere intelligens. Det er ikke svært at få øje på en slet skjult kreationisme-en mere eller mindre bogstavelig udlægning af Bibelens skabelsesberetning - i tankerne bag intelligent design. Og det er da også dette tydelige religiøse islæt, der har udløst retssagen i Harrisburg. Den er anlagt af 11 forældre, der protesterer mod en kommunal skolebestyrelses beslutning om, at skolens biologilærere for eleverne i 9. klasse skal oplæse en udtalelse, hvor Darwins udviklingslære problematiseres og intelligent design fremhæves som en fuldgyldig alternativ teori. Undervisning i religion i amerikanske skoler er forfatningsstridigt
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
