OM FÅ DAGE begynder valgkampen i kommuner og fremtidige regioner. Og partierne står klar med deres planer for de kommende ugers dagsorden - både det, de gerne vil snakke om, og det, de nødig vil forholde sig til. Hvis de vil tages alvorligt, bliver politikerne - både i kommuner og regioner - nødt til at forholde sig til syge og ældre borgere, der ikke modtager den hjælp af hjemmepleje og hospitaler, som de har behov for og moralsk krav på. VI ORKER IKKE flere dårlige undskyldninger for, at hjemmeplejen alt for mange steder er sat i en spændetrøje, hvor skattebetalende syge og ældre spises af med bureaukratiske tidsskemaer for svingdørsbesøg, hvor medicin og mad og pleje afleveres så hurtigt af skiftende medarbejdere, at det knap kan betale sig for 'servicemedarbejderen' at tage tøjet af. De pressede tidsskemaer er uværdige og urimelige betingelser for patienterne, og ultrakorte besøg med håndholdte computere i den ene hånd og medicin og bandager i den anden er håbløse vilkår for de i øvrigt dårligt betalte sygeplejersker og hjemmehjælpere, som ikke har en jordisk chance for at gøre deres arbejde ordentligt. Vi orker heller ikke flere dårlige undskyldninger for, at alvorligt syge stadig oplever at skulle vente på nødvendig behandling. Vi orker ikke flere bortforklaringer af, at der stadig er patienter, som skal opleve at blive parkeret på en hospitalsgang. Og vi orker ikke flere håbløse forsøg på at snakke uden om, at patienter bliver sendt hjem uden ordentlig opfølgning i form af hjælp, pleje og rådgivning. DET ER ET tvivlsomt 'held' for politikere og en ubehagelig skamplet på os andre, at ældre, syge og deres pårørende af uransagelige grunde aldrig er blevet en stærk vælgergruppe. Det er et 'held' for partier og politikere, fordi de i årevis ikke er blevet stillet til ansvar i syge- og hjemmeplejen. Og det er en skamplet på alle os andre, fordi vi ikke politisk har taget det alvorligt, når vores egne kære kom i klemme i dårligt fungerende offentlig pleje. På den led er den hyppige ligegyldighed også kortsigtet - en skønne dag får vi alle brug for, at hjemmepleje og sygdomsforsorg lever op til deres forpligtelser og vores behov. Det må valgkampen gerne handle om.