Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Det gamle ordsprog, som de fleste danskere over fem år kan nikke genkendende til, burde Socialdemokraternes ledelse huske mere på og tage ved lære af. Ugens kolbøttekurs omkring sommerens store integrationsforlig, som Socialdemokraterne nu alligevel ikke er med i, har atter engang udstillet, at partiet stadig ikke kan finde ud af, hvilket ben det skal stå på. Problemet er i sin kerne ganske enkelt. Enten vil Socialdemokraterne for enhver pris være lige så hårde i filten, når det gælder udlændinge, som regeringen og Dansk Folkeparti, eller også insisterer de på, at der er grænser for, hvor meget mere ulighed i det danske samfund de vil acceptere. Og at grænsen går, når staten nærmest halverer rådighedsbeløbet for den såkaldte Match 4-gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der for nogles vedkommende har ganske store problemer. Uanset hvor meget Socialdemokraterne vrider og drejer sig, kan de ikke begge dele, og ved på denne uskønne måde at svinge mellem en hård udlændingepolitik og en mere sympatisk og traditionel socialdemokratisk fokus på de svageste lykkes det dem kun at skabe usikkerhed omkring partiets politik på begge områder. En usikkerhed, der, når det gælder udlændingepolitikken, var med til at koste dem sidste valg, og som har kostet tusinder af kernevælgere. Den usikre kurs gør Socialdemokraterne til et let mål for de drevne venstrefolk, der som illustreret af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i denne uge ikke lader mange chancer gå fra sig til at udstille Socialdemokraterne som upålidelige løftebrydere. Ufine trick kan man mene, men sådan er politik, og problemet synes i stadig mere synlig grad at være, at den nye socialdemokratiske topledelses beskedne erfaring med det politiske håndværk får den til at begå den ene politiske fodfejl efter den anden. Helle Thorning-Schmidt blev valgt som leder på sin selvsikre erklæring om, at hun kunne slå statsminister Anders Fogh Rasmussen, og i og med der formentlig er et par år til næste valg, kan det stadig vise sig at blive tilfældet. Men så skal der til at komme andre og betydeligt mere professionelle boller på den socialdemokratiske suppe. Og helst snart. Som det er nu, mister Socialdemokraterne omkring et mandat om måneden i meningsmålingerne, og efter den nye ledelses hidtidige præstationer er det ikke så mærkeligt endda.