op mod 150 millioner mennesker livet. Men Danmark har kun medicin til 30.000, skriver Ekstra Bladet forarget om den nye trussel fugleinfluenza. Men lad os se på realiteterne. På verdensplan er 60 mennesker døde. Alle i Sydøstasien, de fleste i Vietnam. Og det til trods for, at 100 millioner hver dag har tæt kontakt med fjerkræ. Der er nu fundet to tilfælde af fugleinfluenza i Europa, et i Tyrkiet forleden og et i Rumænien i går. Af rent rutinemæssige sikkerhedsgrunde har EU lukket for import af fjerkræ fra Rumænien og Tyrkiet. Dommedagsbasunerne er alligevel hevet frem allerede. Det er, som om vi i pressen helt mister proportionssansen, når nye farer truer, og især når de kommer udefra. Terror, epidemier og miljøkatastrofer. hundredtusindvis herhjemme af influenzavirus. Hvert tredje år er der tale om en epidemi, hvor op imod en million bliver smittet i løbet af kort tid, og tusindvis dør. Det er ikke noget, vi bliver chokeret over. Det er bare sådan, det er. Man tager sine forholdsregler og afventer feberen, hvis man skulle blive ramt. Sådan er livet nu engang i risikosamfundet. En gang imellem kan en verdensomspændende såkaldt pandemi bryde ud, men det sker sjældent, og yderst sjældent er det farligt. Sidste gang var den spanske syge i 1918-19. Men her taler vi om sygdom, der kunne smitte mellem mennesker. Det kan fugleinfluenzaen ikke. Endnu synes sundhedsrisikoen meget lille for almindelige mennesker. Det er jo godt at have en årvågen vagthund i pressen, men hvis den skriger halsen af led uanset størrelsen af faren, der truer, så er den ikke meget bevendt. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen tager det ganske roligt indtil videre. Det burde pressen også. Så den har stemme tilbage, når dommedag kommer.