S for skattely

Lyt til artiklen

TYSKLAND fik ikke sin stoplys-koalitionsregering, men til gengæld må Danmark trækkes med en stopklods-alliance på kryds og tværs af Folketinget: skattestop, indvandringsstop, reformstop og små hop på stedet. VK-regeringen har haft held til at gøre status quo til statsgaranteret politik. Intet vil således blive ændret afgørende, hvis ikke Dansk Folkeparti kræver det, enten på forhånd eller som et sidste trumfkort i finanslovsforhandlingerne. Desværre følger oppositionen - med Socialdemokraterne i bagenden - trop. Det manglende modspil til regeringens formalistiske og reformblokerende skattestop mere end antyder, at Socialdemokraterne har i sinde at overtage ideen - som det tidligere er sket med udlændingepolitikken. På nuværende tidspunkt ved ingen dog, hvad Socialdemokraternes skattepolitik egentlig går ud på, mindst af alle de ledende socialdemokrater, der mildest talt er kommet med modstridende meldinger. Nogle gange hives skattestoppet op som selve årsagen til sociale nedskæringer i kommunerne og generel smalhals i den offentlige sektor; andre gange accepteres præmissen, som det for eksempel skete med Socialdemokraternes udspil til næste års finanslov, hvor boligskatterne ikke blev reguleret som sædvanlig, men tværtimod var fastfrosset på regeringens lave niveau. Når ledende socialdemokrater ikke engang selv ved, hvor de vil hen, kan man ikke fortænke andre i at være forvirrede. Det udnytter regeringen naturligvis. SÅ LÆNGE Socialdemokraterne er krøbet i skattely, vil de borgerlige partier og politikere have for let spil. Derfor er der ingen vej uden om snart at melde klart ud: Enten må Socialdemokraterne endnu en gang lægge sig fladt ned på maven og anerkende deres idépolitiske nederlag, eller også må de lancere et klart og velafgrænset skatteudspil, som alle kan forstå - og som Socialdemokraterne ikke mindst kan og tør stå ved. Herfra skal der atter lyde en opfordring til at sænke skatterne på de laveste arbejdsindkomster drastisk, så der skabes ny og øget efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft; mod til gengæld at inddrive tilsvarende beløb ved omlægninger af afgifter og ejendomsskatter. Det ville være samfundsøkonomisk ansvarligt og skabe langt større dynamik end VK-regeringens skattestop. Meget tyder desværre på, at Socialdemokraterne ikke er modige, men så må de finde på noget andet. En opposition kan jo ikke fungere uden skattepolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her