LIGE SÅ EKSPLOSIV efterlønsdebatten var i 1998 - i kølvandet på forliget mellem bl.a. Socialdemokraterne og Venstre - lige så tam er den nuværende debat om velfærdsreformer; her umiddelbart før det forudsigelige forlig mellem bl.a. Socialdemokraterne og Venstre. Mærkeligt nok. Intet politisk debatemne er umiddelbart større lige nu, både i substansen og i magtspillet. Det er således mere end vanskeligt at forestille sig en reform, der på en og samme tid kan håndtere den demografiske udfordring med stadig flere ældre og samtidig tilfredsstille alle større partier - fra Socialdemokraterne over Dansk Folkeparti til Konservative. Alligevel er debatten meget smalsporet; indskrænket til nogle få velkendte pointer fra Velfærdskommissionens klassiske økonomer på den ene side og en blank afvisning af selve præmissen for velfærdsdebatten fra nogle få venstrefløjsakademikere på den anden side. Ingen kan dog komme uden om den basale udfordring: I 2040 vil der være 400.000 flere borgere over 65 år og 300.000 færre i den erhvervsaktive alder. Ingen kan meningsfuldt negligere den udfordring, der vil ligge i at få disse to modsatrettede ender til at mødes. INGEN KAN HELLER være i tvivl om, hvad løsningen er: Produktiviteten blandt danskerne skal stige ekstraordinært de kommende år, hvis uligheden ikke skal stige eller velstandsniveauet stagnere. Til gengæld er det langtfra entydigt, hvordan man kan få produktiviteten til at stige. Den oplagte model er at tvinge folk til at arbejde flere år. Sjovt nok er den model ganske upopulær. Men man kan heldigvis også forestille sig andre tiltag, der i stedet handler om enten at øge antallet af folk i job (ved f.eks. at få indvandrere i fuld beskæftigelse) eller at gøre arbejdsstyrken mere effektiv (ved f.eks. at indføre ny teknologi og outsourcing). Desværre fokuseres der ikke nok på disse modeller. Man kan imidlertid ikke drømme sig væk fra, at danskerne har udviklet en stor forkærlighed for ferie og fritid. Og da al erfaring viser, at øget velstand også fører til større fritidstrang, er det dybt besynderligt, at der ikke er flere politikere og organisationsfolk, der i disse uger og måneder lancerer nye ideer til, hvordan flere arbejdsløse kan komme i job og ny teknologi kan accelerere produktiviteten. Alternativet er jo - efter al sandsynlighed - at et flertal i Folketinget snart vedtager en udvandet reform af bl.a. efterlønnen, der ikke for alvor kan få de demografiske ender til at mødes.